AndreasPeterBernstorff_1899

29 Det mærkes, at han var en af de kaarne, og ikke haaren til at være dansk. Derfor kunde han tænke paa at svigte, da Onkelen i Februar 1772 bad ham være beredt til at følge, om Kaldet skulde komme. I et mærkeligt Brev af 14. Februar gjorde han Rede for sin Beslutning i denne Sag, bad Onkelen tage imod den i Kærlighed, men ikke gøre Forsøg paa at rokke den: „Saa længe jeg var i Danmark, bandt tusind Aarsager mig dertil med en Oprigtighed og en Heftighed, der havde en Liden­ skabs Styrke. Forholdene er forandrede. Jeg kan ikke elske min Herre, ikke fatte Tillid til ham paa ny, og en Fyrste, som jeg ikke er personlig hengiven, kan jeg umulig tjene godt. Det vilde blive en evig Kamp, og jeg vilde bukke under. Mit Om- raade er heller ikke af dem, hvor man kan yde Staten saa store Tjenester, at dette kan overvinde alle andre Betragtninger. Finan­ serne, Handelen er højst ubehagelige i et ødelagt, fattigt, for­ gældet Land, de klogeste Forholdsregler kræve en lang Aar- række og en ensartet, fast og fredelig Regering. Hvor uskyldig man end er, bliver man belæsset med Landets Forbandelser. Undersaatterne maa yde for meget, og jeg ved, at det ikke er muligt at skaffe dem tilstrækkelige Lettelser. Og endelig er denne Del af Regeringen næsten ukendt i Danmark; man har ingen Hjælp, ingen Støtte; man bliver modarbejdet, hadet, sjælden hørt, og behandlet som fremmed af et Folk, der er svagt, og som man ikke i den Grad kan agte, at man kan bære dets Kulde, et Folk, som de sidste Begivenheder kunde bringe En til at foragte. Jeg skal ikke en Gang omtale, hvor vanskeligt det vil være at bringe Sagerne i den fordums Orden efter den uhyre Forstyrrelse, De­ partementernes Afskaffelse har skabt i alt. Jeg tror, at det, jeg har sagt, er nok til at lade Dig forstaa, at naar man ser saa al­ vorlig paa Sagen, som jeg gør, saa er det umuligt at vakle og ikke foretrække en Ro, der gør mig saa lykkelig, som en Mand kan være, fremfor Uroen og Ulykkerne ved en kritisk Stilling, som alt fjerner mig fra, og som jeg ræddes for ved den blotte Tanke.“