AndreasPeterBernstorff_1899

27 var Enevoldsherrens, Frederik V ’s milde Sind og uforanderlige God­ hed for Onkelen, og dennes sikre Stilling, som ingen Intriger for­ styrrede. Andreas Peter lagde sin Vej gennem jævnt Arbejde i Rigets indre Forhold, avancerede efter vore Begreber utrolig hurtigt, efter Tidens Skik og Brug rimelig langsomt fremad i de Regeringskontorer, der havde med de materielle Anliggender at gøre. Det var tydelig nok i denne Retning, han helst vilde gaa. Samlivet med Onkelen førte ham vel stadig ind i Diplomatiets Vildgange, han var nominelt ansat i tyske Kancelli og havde haft en diplomatisk Mission, men nærede ingen Ønsker om at stige ad den Trappestige. Haabedes der paa et langt Liv for Johan Hartvig Ernst, og skulde han lidt efter lidt lægge sin Myndighed i de indre Anliggender over paa de unge Skuldre? Der var Harmoni i dette Liv, som det stod i fuldt Flor i Arbejde og Livsglæde ved Tronskiftet 1766. Arbejdet glædede, tyngede ikke; at det tog hans Dags Timer i rigeligt Tal, fik være; han vidste, han udrettede noget, at hans Viden og Evne­ fylde voksede. Han var barneglad over at give Arbejde for de Titler og for det Guld, han fik. Livet levedes hos Onkelen i Palæet paa Hjørnet af Frederiksgade og Norgesgade (nu Kong Georgs Palæ) eller paa Bernstorff Slot; dobbelt Indhold fik det, da han Decbr. 1763 ægtede sin første Kærlighed, den sekstenaarige Hen­ riette Louise Stolberg. Deres lykkelige Hjem blev et nyt Led i Kæden om J. H. E. Bernstorff og i den tyske Litteraturkreds, hvor Klopstocks Navn er Midtpunktet. Saa kom Christian VII’s Rasetid. Grunden vaklede, Har­ monien veg for skærende falske Toner. Andreas Peter delte Onkelens Lidelser under den opslidende Kamp mod al den Gal­ skab og al den Lumpenhed, disse Aar hvirvlede i Vejret som giftigt, kvælende Støv. Han klyngede sig til det daglige Arbejde, til Lykken i sin Familie og i Vennekredsen, til Friluftslivet i Bernstorffs Have og paa Bernstorffs Hovmarker, hvor han førte sine første Landboreformer ud i Livet og hjalp paa Onkelens slette Landøkonomi. Men dybe Spor sættes i hans Sind; vi se ny Sider af hans Væsen vokse; i visse Maader skyder han i disse Aar Ham.