AndreasPeterBernstorff_1899

25 med Lands Tjeneste satte han sine Evner ind. Lange Rejser viste ham Europas Lande og Folk, Paris lærte ham Europas Politik. Saa kom han til Danmark, blev Leder af dets Udenrigspolitik, og lidt efter lidt gled store Dele af den indre Styrelse over til ham. Fra lille af havde Andreas Peter set op til ham med Barnets Undren over det fremmedartede og fjerne, det som sjældent viser sig, men da straaler af Berømmelse, af Guld og Stjerner. Johan Hartvig Ernst havde beundret sin Bedstefader og i hans Stats­ mandsgerning set Idealet for sin Livsbane, nu vinkede hans Be­ rømmelse Brodersønnen. Allerede tidlig stillede Andreas Peter sit Livs Bestik; i seksten Aars Alderen, da unge Adelsknøse sjælden tænker paa andet end Heste, Hunde, blanke Vaaben og blaa eller brune Øjne, spekulerede han paa Fædrenegaarden Gartow over sin Fremtid og drøftede den i lange Breve til Onkelen.1 Dybt i hans Karakter laa Pligtfølelse og alvorlig, religiøs Betragtning af Livet. Det fjernede al Tanke om en ørkesløs Landjunkertilværelse eller om Hofmandens flade Liv; fra Krigshaandværket vendte han sig med Uvilje. Som lille Dreng havde han levet ivrig med i Syvaarskrigen, jublet over engelsk-hannoveranske Sejre og over Frederik den Stores Nederlag; men nu saa han med Gru paa Begejstringen over det umenneskelige at udgyde Blod, gyste ved Tanken om selv at gøre det. Vie sig til Retsvidenskaben tænkte han en Stund paa; men den Lære var ham for lang og svær, og tidlig ømfindtlig samvittighedsfuld ængstes han ved Tanken om, at Liv og Død kan komme til at bero paa, hvor han lægger Retfærdighedens Lodder. Efter ringe Tøven bryder han saa ud: „Jeg vil gaa i dine Fodspor, Onkel, jeg vil lære Livet og Menne­ skene at kende for at gribe ind i hint, styre disse.“ Saaledes var lians Tanker og næsten lians Ord; det opfyldte Onkelens lønlige Ønske. Johan Hartvig Ernst havde holdt af Brodersønnen fra denne var ganske lille, og havde set store Evner hos den handle- ivrige og iltre, men saare tænksomme Knægt; til selv at faa Børn synes han ikke at have haft Tro. Hans kæreste Tanke blev at opdrage Andreas Peter til sin Medhjælper; efter Haanden som hans Stilling i Danmark fæstnes, vokser hans Haah om i ham en Gang at se en Arvtager til den.