AndreasPeterBernstorff_1899

20 Ordre til at støtte den russiske Regerings Krav om store danske Flaaderustninger. Arnim meddelte dette til Simolin og til Osten. Denne ønskede imidlertid ikke at skaffe de rustningsivrige Med- lemmer af Statsraadet Støtte herved og lod i alt Fald flere Stats- raadsmøder gaa hen uden at omtale Sagen. Gennem Simolin fik Schack Rathlou Nys derom og meldte det til Arveprinsen. Da Osten intet sagde, gik Arveprinsen selv til Arnim, og da han af denne fik Rekræftelse paa Schack Rathlous Fremstilling, fik Osten sin Afsked den 1 1 . Marts „just som han skulde gaa i Stats­ raadet“ . 1 Ostens Fjernelse skete sikkert med alles Billigelse. Osten ansaa selv Guldberg for Hovedmanden; denne har i saa Fald virket parallelt med Schimmelmann og Bernstorff; men ivrigst har dog nok Schack Rathlou været, og da han foreløbig overtog Posten som Udenrigsminister, var det en naturlig Afslutning paa det Aars Arbejde, hvorved han havde fortrængt sin Modstander. Schack Rathlou havde efter den 17. Januar haft udmærket Jordbund at arbejde i. Til omfattende Viden og praktisk Erfaring i indre og ydre Politik bragte han et anset og pletfrit Navn og en uafhængig Stilling. Saaledes gjorde alt det naturligt, at han blev Hoffets Tillidsmand. Den Hindring, der kunde være opstaaet, om han havde følt sig forpligtet til at kræve J. H. E. Bernstorffs Tilbage­ kaldelse, forsvandt ved dennes Død; hvor oprigtig Schack Rathlou end kan have beklaget dette Dødsfald, maatte han indse, at dette forøgede hans egne Chancer. Mod A. G. Moltkes Tilbagekaldelse stillede han sig afgjort; for Ditlev Reventlows arbejdede han ikke. Fra hans Side skete intet alvorligt Forsøg paa at vende tilbage til Fortidens Personer. Alligevel vandt han ikke blot hurtig Hoffets Tillid og kom i nært Forhold til de kongelige Per­ soner, men ogsaa den bernstorff-reventlowske Kreds satte sin Lid til ham. For Hoffet var Schack Rathlous Danskhed en Fordel; den bernstorffske Kreds lagde Vægten paa hans adelige Blod og paa lians Fortid som Bernstorffs gode Ven. Hans Indtræden i Stats- raadet hilsedes med Glæde, og man knyttede sit Fremtidshaab til ham, da Carl af Hessen ingen Indflydelse fik. Hans Politik

t

t