AndreasPeterBernstorff_1899

13 Planer, og uafladelig ængstede man sig for, at England skulde støtte slige Konspirationer. Sammenstødet med England paa Grund af Caroline Mathildes Fængsling og Proces, skabte hos det danske Hof en bitter Misstemning, der aldrig forsvandt, og som udvikledes yderligere ved det intime Forhold, hvori Juliane Marie straks efter den 17. Januar var traadt til sin Svoger Frederik II. Han hadede England, og det blev et Hovedformaal for hans Po­ litik over for Danmark gennem sin-Brevveksling og sit Venskab med Juliane Marie at virke imod Englands Indflydelse i St. Pe­ tersborg.1 Dernæst frygtede man allerede i Foraaret 1772 Gustav den IIPs formentlige Angrebsplaner; men særlig stærk blev Ængstelsen efter den svenske Revolution i August. At dette vakte megen Nervøsitet og Uro er rimeligt, men med dem der mente, at alle andre Hensyn burde vige derfor, var Osten ingenlunde enig.2 Frygten for en Kontrarevolution har næppe optaget ham stærkt. Han var en saa rolig og nøgtern Natur, at denne Frygt, for hvis Rigtighed der aldrig fremkom positive Beviser, og som i Virkeligheden var aldeles ugrundet, næppe har gjort noget Ind­ tryk paa ham. Paa lignende Maade har han set roligere paa Forholdet til England; han bestræbte sig ivrig for at bevare et nært Forhold til de engelske Gesandter i København, og skulde der være Tale om Konspirationer, antog han, at disse snarest vilde blive støttet af Sverige og dets Allierede Frankrig, hvorimod han mente, at en fornuftig Politik burde søge Ruslands og Eng­ lands Støtte selv mod Caroline Mathilde.3 Forhandlingerne om Stillingen til Sverige bragte andre Mod­ sætningspunkter frem. Efter Revolutionen i August frygtede man Angreb paa Norge, og alvorlige Drøftelser fandt Sted i og uden for Statsraadet. Det vides nu, at Gustav III næppe fra først af havde næret aggressive Planer; men da man fra København paa­ begyndte stærke Rustninger i Norge, fik han Lyst til en krigersk Demonstration, som han først senere blev tilbøjelig til at gøre noget alvorligt ud af. Nogen virkelig Fare var der ikke; men det var rimeligt, at man i København vilde være paa sin Post.