AndreasPeterBernstorff_1899

9 alt, hvad der uden for Forestillingerne, der alle skulde passere Statsraadet, tilstilledes Kollegier eller andre, er Kabinetsordrer, saa er der i og for sig intet derimod at indvende. Men under Begrebet Kabinetsordrer vil man dog næppe regne de konge­ lige Ordrer fra denne Tid, der udgaar som Frug t af en Statsraad sbeslu tn ing . Ved Kabinetsordrer forstaas alminde­ lig og rigtigst kongelige Ordrer, der gaar uden om S ta ts ­ raadet direkte fra Kongens Kabinet til Kollegier eller Enkelt- mænd. At Ændringen i Statsraadets og dets Medlemmers Stilling for en Del skyldtes Ønsket om et skrappere Opsyn med Kol­ legierne, hvad man mente at faa, naar Statsraadet ligesom stod he!t uden for og over disse, tør ikke benægtes, og maaske har særlig Schack Rathlou, hvis han bar haft Del i Forordningens Ud­ arbejdelse, set Sagen fra denne Side.1 Men langt vigtigere er det, at naar som belst kunde Hoffet, der havde Magten over Kongens Underskrift, gaa uden om Statsraadet. Kun de Sager, der skulde afgøres ad den ordinære Forestillingsvej, maatte passere Statsraadet; men ved en Kabinetsordre kunde en hvilken som helst Sag afgøres uden forudgaaende Forestilling. Hvis nu endda Stats­ ministrene havde været Kollegiechefer, da havde de i den Egen­ skab altid faaet Nys om disse Sager og haft Mulighed for inden Udførelsen at bringe dem for i Konseillet. Men nu hindredes dette., og dermed skabtes den Mulighed, som i de følgende Aar tusinde Gange blev til Virkelighed, at selv meget vigtige Sager afgjordes uden for Statsraadet, og at Statsministre først, naar en Afgørelse forelaa offenlig, kom til Kundskab om den. Under en fuldmyndig Konge kunde der ikke have været rettet Anke mod denne Ordning; den var en Følge af Konge­ lovens Hævdelse af Kongens fuldkomne Enevælde. Men hvor var en Enkedronnings, en Arveprins’s eller deres Raadgivers Ret til at tage slig Magt? Indvender man: hvor vilde det retslige Grund­ lag være for en Ordning, der under en sindssyg Konge lagde al Magt i Statsraadets Flertals Haand, saa maa dertil svares, at dette heller ikke udtrykkelig kan paavises, skønt Kongelovens Regler om Regentskab for umyndig eller fraværende Konge peger