AndreasPeterBernstorff_1899
241 opstaa, naar Guldberg blev eneraadende. Selv bragte han jo et Offer i samme Retning. Under Indtryk af den urolige Folkestem ning havde Hoffet straks bedt Bernstorff blive i Byen til For- aaret; man havde givet som Paaskud, at det ellers saa ud, som 0111 han var falden i Unaade. Bernstorff gik ind herpaa, men gjorde det ikke gerne; kun Ubehagelighederne ved at bryde op ved Vintertid forsonede ham lidt dermed. Han forudsaa imidler tid, at Hoffet vilde blive ked af hans Nærværelse, og vilde da straks forlade et Sted, „hvor han efterhaanden havde gennem- gaaet saa mange Tilskikkelser af enhver Art“ . Triste Følelser fyldte ham ved paa denne Vis at lønnes for sine Tjenester, ved Tanken paa de usikre Kaar for et Folk og et Land, som han elskede, men som nu var overladt til Mænd, „der var allermindst skikkede til at handle systematisk og sikre et uskyldigt Land mod de Ulykker, som mange Fejl kunde føre over det“ . Fuld Sindsro, det følte han, kunde han ikke vinde i København. „Mine Venner bringer mig uafladelig tilbage til Tanker, der ophidser mig; jeg ønsker at berolige deres Uro eller i alt Fald formindske den; men det er vanskeligt at indgyde andre Følelser, som man ikke vover at tilstaa at man selv har.“ 1 Hans Hustru længtes med ham efter det stille, fredelige Liv paa Godserne i Holsten og Mecklenburg; Slægt og Venner af talte Møde og Samliv fjernt fra alle Intriger og al oprivende Strid. I Fremtidsplanerne blandede der sig Anelser, som man nødig vilde dvæle ved. Rundt om lød et mangestemmigt Raab om, at Danmark ikke kunde undvære Bernstorff. Vilde det ikke gaa som sidst, han drog hort? „Blot man nu ikke kører Vognen saa fast i Dyndet, at kun min Mand kan trække den op igen,“ udbrød Henriette ængstelig. Anderledes end for ti Aar siden var dog Bernstorffs Følelser for det Land, han nu forlod. Som da saa han, at det ikke var det danske Folk, men nogle enkelte, der uretmæssigt havde taget Magten, der jog ham bort. Men nu bedre end den Gang forstod han Forskellen. Skilsmissen sled ikke paa Baandene, som den sidst havde gjort. Nu hørte han Danmark til. Faa Dage efter Bernstorffs Fald gik Guldberg, rimeligvis 16
Made with FlippingBook