AndreasPeterBernstorff_1899

224 skrevet den 7 . November, kort før Hertugen, der først et Par Dage før var kommen med Hoffet til Christiansborg, skulde til­ træde sin Tilbagerejse og paa denne besøge Prins Carl i Slesvig.1 Brevet omtaler Hertugen med stor Venlighed, men nævner lians Tilbageholdenhed og gaar ind paa de formentlige Grunde dertil. Det maler levende Bernstorffs Stemning i disse bevægede Dage. „Kongen af Preussen er bleven rasende over, at vi har truffet en Ordning med England med Hensyn til de Artikler, Traktaten gør til Kontrabande. Han har i denne Henseende delt alle Frankrigs Følelser, og disse to Magter har intet sparet for at ophidse Rusland imod os. De ser, at vi har forstaaet at undgaa den ellers næppe uundgaaelige Nødvendighed uoprettelig at lægge os ud med Storbritannien, og det gør dem rasende. Kongen af Preussen ønsker nu at faa Del i Fordelene ved Neutralitets­ forbundet. Han ved, at dette ikke passer i mit System. Han foretrækker derfor uden mit Vidende at forhandle med Dron­ ningen og med Hoffet; man er svag nok til at gaa ind derpaa med en forbavsende Iver. Man skjuler sig for mig, og man tror, at jeg ikke ser det mindste af hvad der gaar for sig. Man tror, at jeg er engelsksindet, fordi jeg, som alle Danmarks store Mænd har været det, er overbevist om, at Englands Opretholdelse er meget nødvendig for os, og at tænke saaledes er visselig en utilgivelig Forbrydelse i Berlin og ved de Hoffer, hvor man følger visse Indtryk uden at være i Stand til at kontrollere dem. Jeg overlader Deres Højhed at gætte Resten. De ved, hvorhen dette kan føre, og de mærkelige Situationer, hvori det undertiden bringer mig. Jeg er sikker paa at være Patriot og handle redelig. Det staar til andre at dømme, om jeg er bedre eller værre end de andre; men jeg kan sige med Sandhed, at jeg ofte ønsker, at jeg tager fejl, og at jeg derved kunde berolige mig mod mange Ængstelser, som jeg ikke kan frigøre mig fra.“ Bernstorffs Tro paa, at Hertugen var Redskab til al den Fortrædelighed, disse Dage bragte ham, er umiskendelig; men den blev bestemt modsagt af Prins Carl. Den 10 . November svarede denne ham, at han fra en nær Ven af Hertugen i Tysk­ land vidste, at Hertugen ikke havde haft nogen politisk Mission

Made with