AndreasPeterBernstorff_1899

223

eller hendes Omgivelser. Det var først og fremmest denne Mis­ tanke, Samtiden nærede. Der var visselig god ydre Anledning dertil; mere end en har som Ditlev Reventlow mindedes Ferdi­ nand af Brunsvigs Rejse til København 27 Aar før for at rokke J. H. E. Bernstorffs Stilling.1 Hvad der ikke var lykkedes ham over for Onkelen, havde han nu haft Held til over for Broder­ sønnen. „Beau service qu’il nous rend,“ udtalte D. Reventlow forbitret. Men ogsaa Bernstorff selv havde været urolig over Hertugens Ankomst. Der knytter sig en særlig Forhandling dertil. Bernstorff havde i de foregaaende Aar under Hertug Ferdi­ nands hyppige Besøg i København haft rig Anledning til at lære ham at kende. Han satte ham højt som Militær, og medens han i øvrigt fra først af ikke havde særlig store Tanker om ham, saa ændredes dette ved nærmere Bekendtskab. Han beundrede hans glimrende Hukommelse, skarpe Iagttagelsesevne og elskværdige Omgangsform. Hertugen paa sin Side beundrede og respekterede vistnok ogsaa Bernstorff. De blev meget gode Venner, og der spores før 1780 hos Bernstorff ingen Frygt for, at Hertugen skulde øve skadelig Indflydelse paa Hoffets Politik. Dette turde være det bedste Bevis imod de sikkert helt grundløse Rygter, der nu og da dukkede op om, at Juliane Marie tænkte paa at indkalde Hertugen og gøre ham til Medregent og kun opgav dette paa Grund af sine Omgivelsers, særlig Bernstorffs, Modstand.“ Da Hertugen den 1 . Oktober kom til Fredensborg, mente Bernstorff ikke, at han havde nogen politisk Mission, da Frederik II rimeligvis hellere virkede gennem sine Breve til Dronningen. Den første Samtale med Hertugen gav Bernstorff det samme Ind­ tryk; " men i Løbet af Oktober Maaned skiftede han dog Mening. Hertugen havde som sædvanlig været elskværdig og behagelig mod ham, men Bernstorff mente at bemærke en usædvanlig Re­ servation i hans Udtalelser om udenrigspolitiske Emner. Han kunde ikke andet end sætte det i Forbindelse med Frederik ITs Arbejde paa at drage Danmark i en Retning, Bernstorff ikke ønskede, og først i November, efter at Schumachers Depeche var kommen, fik hans Mistanke Udtryk i et Brev til Carl af Hessen,