AndreasPeterBernstorff_1899

2 1 8

St. Petersborg, og det er uomtvisteligt, at han brugte saa stærke Ord som, at der var begaaet „Fausseté“ , „Duplicité“ og „Trahison“ fra dansk Side, Ord der efter lians rasende Engelskbad er ret naturlige, saa meget mere som han jo var paa det rene med Bernstorffs „Anglomanie“ og længe havde set skævt til denne. Til Goertz, med hvem han særlig drøftede Sagen, opkogte han for at vise, at „Neveuen ikke er bedre end Onkelen“ , gamle Historier om Tilfælde, hvor J. H. E. Bernstorff skulde have skuffet Rusland, og det er ikke urimeligt, at han over for en eller flere Diplomater har antydet, at Sagen skulde komme Bernstorff dyrt at staa. Andet skete der imidlertid ikke fra russisk Side. Panins Handlinger var altid langsommere end hans Ord, og Katharina II, der selv maaske ogsaa i første Øjeblik var bleven ret forbitret, slog sig hurtig til Ro og afventede Bud fra København. Goertz. der uden at foretage direkte Skridt gerne saa alt ondt ramme Bernstorff, og Frederik II, der var yderst nysgerrig efter, hvad Rusland vilde gøre, saa med Ærgrelse Tiden gaa hen, uden at der skete noget. Panin gav overhovedet ikke Sacken Ordrer om, hvorledes han skulde optræde, før efter Bernstorffs Fald.1 Sackens Indberetning maatte da blive af Betydning. For­ holdet mellem denne og Bernstorff havde været overmaade godt; Bernstorff' ansaa ham for en brav Mand, Sacken nærede Beundring for Bernstorffs Evner og Tillid til hans Retskaffenhed og Venskal) for Rusland. Han forstod godt Bernstorffs uafhængige Politik, men respekterede den og ansaa den for vel forenelig med Rus­ lands Interesser. Han havde som tidligere omtalt været hyppig Gæst i Bernstorffs Hus; men Sammenstødet mellem ham og Bern­ storffs Damer i Sommeren og Efteraaret 1780 havde bragt ham til at gaa over til den anden selskabelige Klike, hvor Venner af Hoffet og det „franske Parti“ førte an. Dette havde dog ikke, som mange var tilbøjelige til at antage, svækket Sackens gode Forhold til Bernstorff selv, lige saa lidt som de franske og preus- siske_ Gesandters Forsøg paa at gøre Bernstorff mistænkt som „Angloman“ havde haft nogen Virkning. Talte man derom, hen­ viste Sacken til, at det havde ingen Nød, da Bernstorff jo kun havde een Stemme i Konseillet. Opskræmmet ved Rygterne om,