AndreasPeterBernstorff_1899

217 Panin var klar over Sammenhængen. Den 16 . September havde Bernstorff givet Schumacher Ordre til nu at meddele og begrunde Konventionen i St. Petersborg. Indtil Udgangen af September havde alt været roligt; men den 29 . September bragte et Allonablad efter engelsk Kilde Med­ delelse om Konventionen. Et Par Dage efter vidstes det i Køben­ havn og satte de fremmede Gesandter, men endnu ikke hverken Bernstorff eller Hoffet, i Bevægelse. Omtrent samtidig havde man i St. Petersborg faaet Besked derom fra England, før Schu­ macher havde faaet udført Ordren af 16 . September. Den 3 . Ok­ tober havde Frederik II ogsaa faaet Nyheden fra London; samtidig kendtes den i Paris. At de med England krigsførende Magter Spanien og Frankrig og Frederik II, der kun gik ud paa at fremme disses Interesser, forbitredes over ethvert Skridt, der kunde bidrage til at fjerne Tvistepunkter mellem England og en neutral Magt, var en Selv­ følge, og fra dansk Side burde der lægges ringe Vægt paa deres Forbitrelse, saafremt Sagen i og for sig var tjenlig for Danmark og forenelig med dets Interesser. Mere Hensyn maatte der tages til Ruslands Opfattelse. At der i St. Petersborg, naar man uventet hørte, at der hemmelig var afsluttet en saadan Traktat mellem Danmark og England, kunde vækkes Mistillid og Vrede, og i Øjeblikkets Hede falde slærke Udtryk, var vel forklarligt; men da det skyldtes et Til­ fælde, en Art Forsømmelse fra Sackens Side, at man der ikke var à jour med Sagen, kunde heller ikke det være afgørende for en dansk Betragtning. Kun hvis den russiske Regering, fuldt oplyst om Konventionens Enkeltheder og Hensigt, vilde fastholde, at den stred mod Danmarks Forpligtelser ved Neutralitetsforbundet, eller paa Trods af alle Grunde af Partiskhed mod England vilde true med Brud, kunde det med Rimelighed paavirke den danske Regering til ekstraordinære Skridt. Intet saadant var imidlertid Tilfældet. Hvad der skete i Rusland, var følgende: Straks ved Efterretningen om Konventionen fremkom Panin med yderst forbitrede Udtalelser saa vel til Schu­ macher som til den svenske, franske og preussiske Gesandt i