AndreasPeterBernstorff_1899

212 Vendepunkt, og man kan af hans senere Udtalelser med Sikker­ hed slutte, at han ikke har lagt Dølgsmaal paa, at en stor Andel i Styrelsen burde tilfalde Kronprinsen, saa snart dennes Alder tillod det, medens Holfet ønskede at udskyde Tidspunktet meget længere, end han fandt tilstedeligt.1 Juliane Marie har forudset, at Bernstorff kunde falde paa at kræve Kronprinsen ind i Statsraadet og senere, naar han kom der, som før hensynsløst og veltalende vilde angribe Kabinets­ regimentet. Det var ikke umuligt, at Bernstorff kunde paavirke den unge Kronprins, og Hoffets Iver for at indpode ham sine Grundsætninger viser, at det har vurderet en saadan Paavirkning. Her staar man sikkerlig ved Hovedmotivet til hvad der skete i November 1780 . I Vinteren 1784 lagde Hoffet Vægt paa at sikre sig paalidelige Folk i Konseillet, da Kronprinsen, for hvis Tænkemaade man den Gang ingen Frygt nærede, skulde derind; man satte baade Guldberg og Stemann derind sammen med J. G. Moltke, og dog havde man da kun Thott og Schack Rathlou imod sig. Hvor meget mere maa man ikke i 1780 have frygtet Udsigten til Bernstorffs og Kronprinsens Møde i Kon­ seillet! Jeg betragter det som selvfølgeligt, hvad samtidige ud­ talte, at Ønsket om at hindre dette har været levende, selv om man ikke, før Tidspunktet var nær og en god Anledning frem­ bød sig, fandt positive Skridt nødvendige. Frederik II’s Advarsler maa have vakt Tanken paa ny; vi skimter, at Juliane Marie trods alt har været urolig. Sidst i September vender hun tilbage til Sagen, fornyr sin Tak til sin kongelige Ven, men indrømmer nu, at indre Kabaler visselig er mest at frygte, og lover stærkt at være overmaade forsigtig.2 At Tanken om at slaa til, fjerne en mulig farlig „personne en place“ ikke var hende fremmed, viste jo tidligere Breve. Endnu havde det blot ikke forekommet hende nødvendigt. Medens Holfet saaledes havde haft megen Uro i Foraar og Sommer, havde Bernstorff heller ikke haft en behagelig Tid. Stridighederne i Marts har visselig opbragt ham stærkt; den utilslørede Beskyldning i Arveprinsens Brev for at tilsidesætte Danmarks Interesse for Englands brændte ham i Sindet, og han