AndreasPeterBernstorff_1899

190 været „Resident“ i København, bleven udnævnt til Envoyé extra- ordinaire; den danske Regering var fulgt efter og havde i August givet den danske Repræsentant i London, Dreyer, samme Titel. Hermed var man kommen ud over et Forhold, der ligesom officielt konstaterede en herskende Uvilje, og i Marts 1779 skete der ved de Lavals Tilbagekaldelse og Udnævnelsen af en ny Gesandt, Morton Eden, fra engelsk Side endnu et Skridt i samme Retning. Edens Tilstedeværelse i København blev ikke uden Betydning, idet han, som tidligere omtalt, hurtig sluttede sig til den bern- storffske Kreds og blev daglig Gæst i Bernstorffs Hus. Dette gode Forhold lettede i mange Maader Bernstorff de diplomatiske Forhandlinger.1 Den engelske Regering var meget lidt tilbøjelig til at gøre væsenlige Indrømmelser over for den neutrale Handel, og i Løbet af 1779 havde Bernstorff god Grund til Ærgrelse over mange Opbringeiser. Men paa den anden Side havde Eden ved sin Ankomst til København Ordre til at sondere Stemningen for en eventuel defensiv Alliance mellem Danmark og England og gav i sine første Samtaler med Bernstorff denne dette at forstaa. Naar Bernstorff trods sin Grundanskuelse om en saadan Forbindelses Ønskelighed alligevel baade i de første Samtaler med Eden og senere paa Aaret -forboldt sig kølig over for disse Tilnærmelser, var Aarsagen ikke blot Uvilje over, at England ikke samtidig viste tilbørligt Hensyn over for den danske Skibsfart, ej heller alene Hensynet til de andre krigsførende Magter, men først og fremmest den, at han ikke ønskede at gøre slige Skridt uden Sikkerhed for, hvordan Rusland stillede sig. Lige saa stærkt som Bernstorff ønskede en Forbindelse med England, ønskede han at bevare Forbundet med Rusland, og skønt han var yderst ømfindtlig naar det gjaldt Danmarks Selvstændig* hed, vilde han dog paa ingen Maade skille sin Politik fra Rus* lands. Spørgsmaalet om en dansk-engelsk Alliance gjorde han derfor bestemt afhængigt af, hvorvidt Rusland vilde gaa med i et saadant Forbund eller ikke. Den engelske Gesandt og Regering mærkede dette, men forstod, at hvis man vilde vinde Bernstorff, maatte man undgaa ethvert Skin af at ville benytte Ruslands