AndreasPeterBernstorff_1899

187 Bismarck lyttede til Bernstorffs storpolitiske Udviklinger, og Fre­ derik II fik ad den Vej adskillige Oplysninger, som han satte Pris paa. Ja end ikke, naar Bismarck i Løbet af 1779 med­ delte, at Bernstorff havde udtalt sig med stor Forkærlighed om England og havde sagt, at han fra Barn af var England hengiven „med Sjæl og Sind“ og kun beklagede, at Englands uvillige Hold­ ning over for Danmark ikke tillod ham at støtte det saa stærkt, som han kunde ønske, fandt Frederik II Anledning til Klage. Over for Bernstorffs Frygt for, at England skulde blive knust i Krigen, bemærkede han blot koldsindig, at selv om England blev nødt til at slutte Fred og afstaa noget i Indien, saa var det ingen stor Ulykke for det øvrige Europa.1 Nogle Forhandlinger om indre tyske Forhold efter Freden i Teschen skabte derimod nogen Uvilje hos Frederik II. Dels drejede det sig om en Strid mellem Hertugen af Mecklenburg og hans Stænder, hvilke sidste ikke vilde finde sig i, at Frederik II ved Freden havde skaffet Landsfyrsten en „jus de non appel- lando“ , der generede deres Privilegier. Bernstorff stillede sig her, efter Bismareks og Frederik Il’s Mening, fordi han selv var mecklenburgsk Godsejer, paa Stændernes Side og støttede deres Protest i Wien, hvad der irriterede Frederik II, som gav Stæn­ derne aldeles Uret. Vigtigere fandt Frederik II det, at Bernstorff, der efter hans Mening alene bestemte Danmarks Politik i alle tyske Forhold, fulgte den hannoveranske Regering bl. a. i et Spørgsmaal, hvor Hannover mente at Frederik II havde krænket Corpus Evangelicorums gamle Rettigheder til Fordel for de katolske Stater, hvorfor Hannovers Repræsentant paa Rigsdagen gjorde Indsigelse mod Rigets Stadfæstelse af Freden. Frederik II’s Me­ ning var kun delvis rigtig; Bernstorff udtalte ganske vist til den danske Gesandt Viereck i Regensburg, at Kongen ringeagtede Tysklands Forfatning og alle andre Stater og kun vilde mele sin egen Kage, men han var ogsaa uenig med Hannover og ønskede kun en fredelig Ordning og som Frederik II en snarlig Fred. Partiskhed mod Preussen er der intet Spor af. I Forbindelse hermed stod en ofte fremsat Paastand om, at Bernstorff ønskede at støtte Østrig, hvad den østrigske Regering selv gerne vilde