AndreasPeterBernstorff_1899

153 anden Vis selvforskyldt, glædede sig, naar Regeringen var i Stand til at støtte en adelig Godsejer paa den ene eller anden Vis. Hans Betragtning er ogsaa her ensidig; hans Mangel paa Interesse for større Landboreformer i denne Tid kan vistnok delvis føres tilbage til en vis, maaske uklar Følelse af, at det først og fremmest er Adelen, der skal støttes; man hører ham være særdeles tilfreds med Foranstaltninger, der gavner Gods­ ejerne, men skader Byerne.1 Bernstorffs Forhold til Adelen træder iøvrigt frem under en Strid mellem Ridderskabet og den ikke ridderskabelige Adel og ved de Forhandlinger mellem Regering og Ridderskab, der giver Indblik i dettes egenlige Tænkemaade. Adskillelsen mellem de adelige Godsejere, der hører til det slesvig-holstenske Ridderskab, og de saakaldte ikke-reciperede adelige har sin Rod i en ældre, ikke helt udredet Udvikling. Men fra Midten af forrige Aarhundrede forefindes i alt Fald Son­ dringen, der skærpes derved, at en stor Del af de ikke-reciperede Godsejere er ikke-adelige. Mellem de to Dele af Godsejer- og Adelsstanden er der jævnlig Smaastridigheder; disse er Udtryk for en ulmende Misstemning, der omsider efter Mageskiftet fører til et stærkt Sammenstød.1’ Stridens Genstand var Spørgsmaalet om Ridderskabets Ret dels til at recipere ny Medlemmer i Korpset, dels til at træffe Afgørelse om Afgifter osv., der hvilede ogsaa paa de adelige Godser, hvis Ejere ikke var reciperede. Der udkom en Række skarpe Smaaskrifter fra begge Sider, Striden varede fire fem Aar, satte Sindene i stærk Bevægelse og paakaldte selvfølgelig Rege­ ringens Opmærksomhed og Indgriben. Bernstorlf ønskede først og fremmest en mindelig Løsning og en Ordning, der kunde styrke Sammenholdet i Adelen; de uadelige Besiddere af adelige Godser var meget lidt med i Striden, og interesserede sig ikke videre for den. Bernstorlf ønskede, at Ridderskabet skulde optage alle adelige ikke-reciperede Godsejere; Korpset kunde efter hans Mening ikke blive for stort, dets Styrke og Anseelse kunde kun vokse, naar det omfattede alle adelige. Men paa den anden Side holdt han stærkt paa Ridderskabets

Made with