AndreasPeterBernstorff_1899

149 seminarium i Kiel, der traadte i Kraft 178 1. Vistnok gennem Ditlev Reventlow var Ridderskabet blevet interesseret for Sagen og ydede en større Pengesum dertil, hvad Grev Rantzau-Oppen- dorff imidlertid protesterede imod. Bernstorffs Forbitrelse viser hans Interesse. Han fandt ikke Ord stærke nok til Fordømmelse af en Modstand, der motiveredes med Frygt for det farlige i at give de livegne Bønder for megen Oplysning. „Gærrighed og Mistro er Kilden til slige Tanker,“ udbrød han. Han indrømmede, at Bønder nok kunde nøjes med noget ringere Kundskaber end de andre Stænder; men uforsvarligt var det, naar Stat og Gods­ ejere ikke sørgede for, at de fik den Kundskab, de havde behov. Statens Lykke, det vil sige dens Befolknings moralske Fuld­ kommenhed, Lovlydighed og indbyrdes Kærlighed afhang efter Bernstorffs Opfattelse for en stor Del af Opdragelsen, og han fandt det skammeligt, saa ofte denne Sandhed blev tilsidesat.1 Fler, som naar Bernstorff oprøres over Soldatermishandlinger, spores hans varme Følelse for Bonden, og Kravet om Statens Indskriden dukker frem.2 Men om de store Reformspørgsmaal er han tavs, og Bonden har i disse Aar ikke meget at takke ham for. Borger og Bonde træder saaledes kendelig i Skygge for hans egen Stand, som det da ogsaa var at vente efter den Be­ tydning, vi allerede har set ham tillægge denne.:i Men det bør fremhæves, at, kræver han Forrang eller Særrettigheder for Adelen, saa er han ikke mindre streng i sine Fordringer til den. De store moralske Krav, han stiller til sig selv som Menneske og som Borger, genfindes her. Adelen skulde i Bevidstheden om sine Rettigheder og Pligter dygtiggøre sig til at træde i første Række. Ungdommens Undervisning og Opdragelse skulde være religiøs og sædelig, alsidig og grundig. I Ungdomstiden maa Aarene ikke ødes til Unytte, Kræfterne ikke spildes ved Udskejelser. Adelsmandens Privatliv skal være uplettet; en dygtig Varetagelse af egne Interesser, en solid økonomisk Stilling skal danne Grund­ volden for hans Deltagelse i Statstjenesten. Denne burde han ikke unddrage sig; han skal være rede til at fylde de høje Stil­ linger. hans Fædreland kalder ham til, og skal, om det kræves, bringe personlige Ofre for at kunne paatage sig dem. Kun af