AndreasPeterBernstorff_1899

148 Bernstorff havde ydet Struensees Hoverianordning' af 20. Februar 17 7 1 betydelig Anerkendelse.1 Siden blev det hans nære Ven Gregers Juel, der ledede Landbopolitiken, og 12. August 1773 kom den berygtede Hoveriforordning, der bygger just paa samme Tanke. Bernstorff er fuld af Glæde over Juels udmærkede Arbejde i denne Tid, Anordningen gør intet Skaar deri. Dernæst var han — ganske vist for at varetage de finansielle. Interesser — med i den Kommission, af hvis Arbejde Militsforordningen at 14. September 1774 blev en Frugt, og som tyngede Bonden end yderligere. Bernstorff var i visse Henseender utilfreds med For­ ordningen, men naar han ikke har et misbilligende Ord om de Bestemmelser, der skader Bonden, saa tør man gaa ud fra, at ban ikke har haft Øje for de store Reformkrav eller under alle Omstændigheder ikke har haft Trang til at virke for dem.- Naturligvis betyder dette ikke, at han har forladt de humane og bondevenlige Synspunkter, der i hans Ungdom var levende hos ham, og som i Treserne fik Udtryk i Reformerne paa Bernstorff Gods, Reformer der i Virkeligheden ene skyldes ham, som den Gang helt ledede Onklens økonomiske Affærer. Hans Følelse af en Godsejers Pligter var vaagen fra hans allertidligste Ungdom af, men endnu i Halvfjerdserne skaber den ikke store Reformkrav til Staten. Paa et Punkt er der dog Reformlyst at spore; ogsaa her er det ældre Anskuelser, der er friske. Bernstorffs Interesse for Almuens Oplysning, for Bondens sædelige og intellektuelle Opdragelse er stor. Her er han upaavirket af sine yngre sam­ tidiges Eksempel. Spørgsmaalet om Godsejerens Pligter overfor sine undergivne havde i sin Tid optaget ham saa stærkt, at han 1762 nedskrev sine Tanker derom. Han udtaler dér, at medens Godsherren bør være yderst varsom med at tvinge ufor­ standige Bønder til økonomiske Fremskridt, saa er det hans Pligt at bruge Tvang, naar de ikke frivillig vil gaa ind paa hvad der kunde fremme deres Oplysning og moralske Udvikling. Bag­ grunden er kristelige Interesser, og Midtpunktet for Undervisningen skal følgelig Kristendomskundskab være.:i Sidst i Halvfjerdserne arbejder han i denne Aand for Almueskolevæsenet i Hertug­ dømmerne. Sammen med Gramer forberedte han et Skolelærer