AndreasPeterBernstorff_1899

146 være Mærid, hvem adelige Forældre trygt kunde betro det ikke lette Opsyn rned deres Sønners Moral. Bernstorffs Opfattelse var, at intet vilde gavne Kiel mere end Ry for større Moralitet end andre konkurrerende Universiteter. Denne Betragtning kan være meget priselig, men føles dog som ret spidsborgerlig Tale, naar man tænker de rent videnskabe­ lige Krav, der maa fyldestgøres af Universitetet og Universitets­ lærerne. Samles alle Træk af Bernstorffs Universitetsstyrelse, da skaber den vel store Forbedringer, bliver en utvetydig Fremgangs­ periode, men intet genialt eller overlegent Fremskridt.1 Bernstorffs Forhold til de enkelte Stænder er i flere Hen­ seender mærkeligt. Dels rummer hans Politik over for Adelen helt ejendommelige Forhold, dels giver hans Stilling til Borger- og Bondestand et ganske andet Billede end det, man er vant til at danne sig ved Erindringen om hans senere Deltagelse i de store Landboreformer. I begge Henseender falder hans alminde­ lige Betragtning og hans Politik i Hertugdømmerne sammen. Kærnepunktet i Bernstorffs Udenrigspolitik er Bevarelsen af Freden og en gennemført Udnyttelse af en neutral, handels­ drivende Magts fordelagtige Stilling. Dette maatte, synes det, gøre ham til en energisk Talsmand for Borgerstanden og vække hans Forstaaelse af denne Stands store Betydning og Udviklings­ muligheder. Hans Deltagelse i Centraladministrationen i Tre- serne, da hans Virksomhed faldt paa det økonomiske og finan­ sielle Omraade, maatte have ført i samme Retning, hans ubetingede Tilslutning til Schimmelmanns Finanspolitik peger i samme Ret­ ning. Alt, hvad der vedrører Handelens Flor og Borgerstandens økonomiske Ydedygtighed, laa ham paa Sinde og interesserede ham varmt. Begejstrede Glædesudbrud over de synlige Udtryk for en blomstrende Handel, som han havde for Øje, hvad enten han fra Bernstorffs Vinduer eller fra Københavns Volde saa Flaader af Handelsskibe dække Øresund, eller de store Kina- farere kom hjem og gav ogsaa ham store Procenter, eller ny Kompagniers Skibe løb af Stabelen, ledsager hans nøgterne diplomatiske Arbejde for Danmark-Norges Handel." Men en dybere, mere politisk Interesse for Borgerstanden nærer han øjen

Made with