AndreasPeterBernstorff_1899

145 lige Fag. Han frygtede for, at man skulde lægge for ensidig Vægt paa Teologien, fremhævede stærkt de juridisk-økonomiske Fags Be­ tydning saa vel som Matematik og Naturvidenskab.1 Det er ogsaa i disse Aar, at Johan Christian Fabricius og Johan Nicolai Tetens kommer til Kiel. Længe søgte Bernstorff at skaffe Plads til en ny historisk Professor, 1775 arbejdede han paa at drage Gatterer fra Gottingen til Kiel; men først 1780 fik man Constantin Herman Hegewisch ansat.2 Da der 1779 knyttedes en ny fransk Sprog­ mester Etienne Fumars til Universitetet, var dette efter Bernstorffs Foranstaltning; ikke blot det sproglige Hensyn interesserede ham ved denne Ansættelse, men Fumars var en berejst og alsidig kultiveret Mand, og Bernstorff, der ønskede at drage mange unge Adelsmænd til Kiel, fandt, at en livlig Mand, der var vant til at færdes i den store Verden og gerne vilde føre et stort Hus, vilde være en Berigelse for Byens noget ensformige Selskabsliv.15 Ved Valget af disse Lærerkræfter, hvorpaa Bernstorff med Rette først og fremmest vilde grunde Universitetets Anseelse, spiller hans Professorideal en ikke ringe Rolle. Det er karak­ teristisk for ham, men vil næppe forekomme andre ubetinget ideelt. Det er ikke først og fremmest Mænd med Genialitet eller glimrende Aandsoverlegenhed. Professorer, der forener solide Kundskaber med jævn og let fattelig Veltalenhed og fremfor alt med grundfæstet Moralitet, det er Folk, han kan bruge. En Pro­ fessor i Filosofi behøver, fremhæver han, ikke at være en meget stor lærd, naar han blot har „en naturlig Veltalenhed og en for­ standig Filosofi, som jævne Sind kan fatte, Begejstring for Dyden og Evne til at indgive unge Mennesker den samme“ , samt endelig varm Kærlighed til sine Disciple. En historisk Professor vurderer han efter hans Kundskabers Soliditet; derfor foretrækker han Gatterer for Schloszer, thi han hader „les esprits satyriques pas- sionnés et les professeurs å bon mot.“ Universitetsprofessorer bliver for ham Ungdomslærere og Opdragere, først i anden Række Videnskabens Foregangsmænd. Erindringer om Gellerts Hus fra de kritiske Overgangsaar, hans ømme Omsorg for hans egne Borns Opdragelse lod ham ønske, at Kielerprofessorerne maatte 10