AndreasPeterBernstorff_1899

141 Detailler. Paa Undervisningsvæsenets Omraade var Guldberg virke­ lig sagkyndig, kunde give gode Raad og yde den fornødne Støtte, naar Bernstorff til sine Forbedringer skulde have Penge, der kun opnaaedes ved Enighed med Schimmelmann og Hoffet. Hurtig tilvejebringes derfor en Samvirken, fri for alle Konflikter. Med Varme anerkendte Bernstorff Guldbergs Hjælp og imødekom gerne hans Ønsker.1 Medens Gre ers Juel levede, synes han at have interesseret sig for Kieleruniversitetet; 2 Schimmelmann derimod, hvis aandelige Interesser var meget begrænsede, var slærkt til­ bøjelig til af pekuniære Grunde at skyde Universitetssagerne til Side.3 Først og fremmest søgte Bernstorff at faa den daglige Ledelse af Universitetet i gode Hænder. Allerede før Mageskiftets Udførelse havde han i Sommeren 1773 arbejdet for paa ny at faa knyttet sin og Onkelens nære Ven Johan Andreas Cramer til Danmark. Hoffet havde noget herimod og vilde under ingen Omstændigheder have ham til København igen. Muligvis har Guldberg som dansk Teolog været lidt skinsyg paa Cramer, Bernstorff maatte i alt Fald lade J. G. Moltke bearbejde ham for at faa truffet en Ord­ ning, der kunde sikre Cramer, som siden 1771 havde været Super­ intendent i Lübeck, for Kiel. I Sommeren 1774 kom Sagen helt i Orden; Cramer stillede vel pekuniære Fordringer, som Hoffet fandt overdrevne, men omsider gik det, og sidst i Juli blev han udnævnt til Professor Theologiæ primarius og Prokansler i Kiel. Støttet paa Bernstorff, i nærf Venskab med A. G. Carstens og snart i Korrespondance med Guldberg indtog Cramer fra nu af en ledende Stilling mellem Kiels Professorer. Hans Raad indhentedes ved alle Lejligheder; gentagne Besøg i København uddybede hans og Bernstorffs Forstaaelse om Universitetets Sager og fornyede deres Venskab. „Notre bon et digne Cramer“ , som Bernstorff altid kalder ham, er en af dennes hedste Støtter under hans første Ministerium.4 I endnu højere Grad er dette Tilfældet med Ditlev Revent- low, og medens Cramers Hjælp væsenlig indskrænkes til Univer­ sitetets og gejstlige Sager, er Ditlev Reventlow Bernstorffs Tillids