AndreasPeterBernstorff_1899

121 det næppe meget galt.1 Det var da forstaaeligt, at Uviljens Bølger gik højt. Allerede den foregaaende Vinter havde den uheldige Ordning været paa Tale mellem Schack Rathlou og den russiske Gesandt Simolin, og baade Schack Rathlou, Thott og Bernstorff havde ønsket en Chef med fuld Myndighed og Ansvar sat i Spidsen for Kancelliet. Men man havde intet opnaaet. Sidst i August frem­ drog Saldern Sagen under et Ophold i København og lagde stærkt Pres paa Ministrene. Disse var enige med ham, men kunde intet love, da de vidste, at det var yderst vanskeligt at røre ved Statsraads- og Kollegieordningen. Man nøjedes med over for Saldern at udtale Haabet om, at Hoffet af sig selv maatte indse Nødvendigheden af en Forandring, men fik Saldern til at opgive en Plan om at tale med Arveprinsen derom. 2 Nu kort efter Salderns Ankomst til Holsten, hvor Uviljen mod Danmark blussede voldsomt op, da Foreningen stod for Døren, naaede Meddelelsen om Stemanns Udmærkelse derned. Forbitrelsen blev herved akut i de holstenske Embedsmandskredse, der ringeagtede Stemann og ikke mindre end Adelen fandt det under deres Vær­ dighed at staa under ham. Saldern bestormedes fra alle Sider med Klager over, at man gennem Stemann skulde prisgives en ultradansk Regering, der hverken havde Kendskab til eller Inter­ esse for Holsten. Saldern var utilpas ved dette. Hans Stilling i Rusland var stærkt rokket, han kunde vente at blive henvist til Ophold i Holsten, og det vilde da blive yderst ubehageligt at blive lagt for Had baade af Adel og Bureaukrati. Hans ube­ herskede, overmodige Naturel førte ham til at give Klagerne vold­ somme Udtryk i en Forhandling med Reventlow og Schimmel- mann paa Schirrensee den 27 . September, der endte med at Saldern erklærede, at han, hvis der ikke opnaaedes en anden Ordning, vilde suspendere Mageskiftets Udførelse og indberette Sagen til St. Petersborg.3 I og for sig var Misstemningen i Holsten og den nationale Ængstelse ikke uberettigc t. Det nytter ikke at se for moderne herpaa og holde paa det for os ene rigtige, at den overordnede Ledelse ogsaa er i Hænderne paa dygtige borgerlige. Den