AndreasPeterBernstorff_1899

119 da Reventlow i September sammen med den officielle Udnævnelse til kongelig Kommissarius fik Meddelelse fra Arveprinsen om, at en Pension paa 4000 Rigsdaler aarlig fremtidig vilde blive ham udbetalt.1 En Række smaa Konflikter knyttede til „Mageskiftets Udførelse bar mindre Interesse end en enkelt Brydning, der kaster Lys over Stemningen i Holsten og over Forholdene i København.2 Uden at det i Øjeblikket er muligt nøje at studere Stemninger og Til­ stande i Holsten i Aarene før 1773 , lader der sig dog paa dette Tidspunkt med Sikkerhed eftervise en voldsom Uvilje mod Dan­ mark i den hertugelige Del. Aarsagen var i ringe Grad af reel Natur, men langt mere en Frugt af de i Aarhundreder nedlagte Sædekorn. Had til Danmark var lige til 1762 næsten blevet fordret af den gottorpske Landsherre som den rette Patriotisme, og indtil de sidste Tider havde man i Kirkebønnerne nedbedt Guds Beskærmelse mod Danmark. Der var i det hertugelige Holsten i disse Aar et stort Parti, der bar Navn af det svenske. Navnets Afledning er lidt uklar, men Partiet repræsenterede i alt Fald en levende Uvilje mod den Mageskiftepolitik, som Rusland efter 1762 definitivt slog ind paa. Denne Stemning, der var stærk hos Adelen, hos Embedsstanden og hos Borgerne i den eneste større By Kiel, havde affødt positive Skridt for at hindre Mageskiftet; disse havde intet frugtet, men Uviljen var derfor ikke bleven mindre. Misfornøjelsen i disse ledende holstenske Kredse fik, da Mage­ skiftet stod for Døren, et Holdepunkt i Klager over Hertugdøm­ mernes fremtidige Styrelse, og det blev saa meget vigtigere, som Adelen i det øvrige Holsten ganske delte denne Klage. Det var i første Linie selve Formen, man angreb, men bagved laa Uvilje mod Personer og en national Frygt. Før Struensee havde der i Spidsen for det tyske Kancelli staaet en tysk, højadelig Oversekretær, der tillige havde haft Sæde i Statsraadet. Han ledede alt, underskrev og paraferede alene alle Forestillinger og Ekspeditioner og havde under sig nogle Kancellisekretærer. Alt, hvad der ikke skulde refereres for Kongen, afgjorde Oversekretæren; i Konseillet refererede Kancelliforvalteren.