AndreasPeterBernstorff_1899

IV.

A . P . B E R N S T O R F F S U D NÆ VN E L SE T IL D IR E K TØ R FOR T Y S K E K A N C E L L I OG S T Y R E L S E A F H ERTUGDØMM ERNE . (1773 - 1780 .) P ra August Maaned 1773 optog Mageskiftets Udførelse Bern- storff stærkt.1 Tusinde Enkeltheder, ofte af stor Betydning, kræ­ vede Afgørelse, og Forhandlingerne med Storfyrstens anmassende Repræsentant Caspar von Saldern fordrede megen Omsigt. fcHel- digvis kunde man fra dansk Side stille Ditlev Reventlow som kongelig Kommissarius med H. G. Schimmelmann som Raadgiver i de særlig finansielle Anliggender. Reventlow var bedre end nogen anden inde i Mageskiftesagen og i Hertugdømmernes For­ hold; hans Samvittighedsfuldhed var stor, i et og alt stod han paa Danmarks Interesser og følte et særligt Ansvar som den eneste af Frederik V’s Mænd, der kom til at lægge den sidste Haand paa det store Værk. Det havde gjort Bernstorff overordenlig ondt, at alle Bestræbelser for at faa D. Reventlow kaldt tilbage forblev frugtesløse. Da han selv blev Udenrigsminister, skrev han til ham, at han med Glæde vilde have set ham i sit Sted. Det tilfredsstillede ham derfor at kunne skaffe Vennen den mest frem­ trædende Plads ved Mageskiftets Iværksættelse, og han udtalte, at det jo kun var en fortjent Erstatning og Retfærdighedsbevisning,