AndreasPeterBernstorff_1899

110 første Varsel om Kredsens Opløsning, til Dels hans Søstre Caroline og Julie (Linchen og Julchen) Schimmelmann, Ditlev Reventlows Sønner Cajus og Fritz, Louise Stolbergs Brødre Christian Ditlev og Ludvig Reventlow, den sidstes Hustru Sybilla Schuharth og dennes Tante Magdalene Løvenskjold. Til indgaaende Karakteristik af dette ejendommelige Liv er Stedet ikke her. Det skal kun fremhæves, at Kredsen var eks­ klusiv tysk, paavirket af de nationalt tyske Strømninger i Klop- stocks og i den unge Goethes Digtning, i „Hainbund“ s poetisk­ nationale Sværmerier. Den var tillige national og æstetisk over­ modig, ikke mindre stærk i Fordomme og Antipatier end i Kærlighed og ung Begejstring. Alle disse ungdomsiltre Stem­ ninger skabte en udpræget Uvilje mod alt, hvad der ikke hørte Kredsen til. Det blev uheldigt, at denne til Dels rettede sig mod det Folk, hvor man var til Huse, og hos enkelte blev til Ringeagt for alt, hvad der var dansk. Her var dog stor Forskel, og egenlig blev det kun Fr. Leop. Stolberg, hos hvem disse Stemninger fik et bittert og stødende Udtryk. Henriette Bernstorff, Ernst Schimmelmann og de reventlowske Søskende følte sig stærkt bundne til Danmark, det var mest kun politisk og selskabelig, at de følte sig i Mod­ sætning til de udpræget danske Kredse. Naar Augusta Stolberg kunde skrive: „Glauben Sie mir, mein ganzes Herz freut sich und ist stolz darauf, dass ich ein deutsches Mädchen bin, dass ich eine Cheruskerin bin“ , da udtrykte det den almindelige Stem­ ning, og naar de stolbergske Søskende udtrykte Kærlighed til Danmark, var det rimeligt, at den maatte bero paa, at de der havde nydt „süsse Freuden der Kindheit, der Jugend seeliges Wiedersehen und Beysammen-seyn“ , og ikke paa dybere Baand.1 Men hos Fr. Leop. Stolberg klang heit andre Toner. Han stod det aandelige Liv i Danmark aldeles fremmed, anerkendte knap Holbergs „massiges Genie“ 2 og lod sig kun aftvinge Ros over Ewalds Balders Død.3 Alt, hvad der var uden for hans egen Aandskreds, foragtede han. Over for Livet i Danmark uden for Bernstorff var han fyldt med Haan. Han, som hele Kredsen, elskede Landlivet og hadede Byerne, men København var dog