AndersSandøeØrsted

68 T I D E N T I L 1 8 1 3 6-19-1: „at have forgjort sin Hals og derefter hendes Krop tillige­ med Hovedet at brændes“. Efterat have voteret herfor i Højesteret (11. Juni 1811) udtalte Ørsted, at han efter sin Samvittighed ikke kunde indstille hende til Benaadning. „Henser man til Mordbrands Natur in abstracto,“ bemærkede han, „da er dette Delikt af den Beskaffenhed og i sine Følger saa rædsomt, at de kraftigste Straffe- bud er fornødne for at afholde fra dets Forøvelse. Motivet, som bestemmer Forbryderen til denne Handling, kan ikke undskyldes med den menneskelige Naturs Svaghed; thi Hævnelyst og Ondskab er de eneste Bevægaarsager, der inciterer til denne Misgerning. Naar da Lovene skal kunne virke paa et Menneske af en saa haard Karakter, behøves vistnok Anvendelse af de mest virksomme Straffe. Statens Ret til at sikre sig mod et Menneske, der ved en Misger­ ning har vist sig farlig, synes og at fordre Livsstraf, da Mord­ brænderen er saa farlig, at man vanskelig kan sikre Samfundet mod ham ved andre Midler end Livsstraf.“ Med Hensyn til de konkrete Omstændigheder bemærkede han, at Beboerne — af hvilke Madmoderen var frugtsommelig — sov, medens en Tærsker havde været tilstede og slaaet Alarm. Skærpende var ogsaa det ubetyde­ lige Motiv, overfor hvilket Tiltaltes straks afgivne Tilstaaelse og hendes Anger ikke vejede nok. Med Hensyn til hendes Ungdom fandt han, at den „ikke i en Forbrydelse, der ej kan hidledes af Letsindighed eller Mangel paa Selvbeherskelse, kan afgive en Be- naadningsgrund“. Endelig gav Sognepræsten hende et daarligt Skudsmaal. Af Dommerne fulgte dog kun een denne Indstilling. Ganske det samme blev Tilfældet med hans Indstilling den 14. Februar 1812 i en analog Sag: Bodil Andersdatter havde om Nat­ ten stukket Ild paa Mauritz Christensens Gaard i Fastrup; da en Datter laa vaagen, var Ilden blevet slukket efterat have gjort Skade for c. 40 Rdl. Bodil var frugtsommelig ved Datterens Mand Peder Gabrielsen, der boede i Gaarden men den Nat var i Randers, og Formaalet angaves at have været af Hævn at opbrænde hans Tøj og Effekter, da han skulde have svigtet sit Ægteskabsløfte til hende for at ægte Gaardmandsdatteren. Ørsted udviklede, at Mordbrands­ forbrydelsen var karakteriseret ved den blotte Fare for Menneske­ liv. Benaadningsgrundene maatte efter hans Mening ligge enten i Faktum selv eller i Handlingens Motiver og de øvrige personlige Omstændigheder, som tilkendegiver en mere eller mindre farlig