AndersSandøeØrsted

50 T I D E N T I L 1 8 1 3 Ørsteds Interesse for Trykkefrihedens Grænser førte ham tidlig til Undersøgelse af In ju riereg le rn e , hvor han opstillede den nye Anskuelse, at den strængere Regel i 6-21-2, der hjemlede vanærende Tremarksstraf for at skælde nogen for Løgner, Skælm, Tyv eller andet, der egentlig angaar den andens Ære og Lempe, ikke var indskrænket til, at Beskyldningen, hvis den var sand, vilde udsætte den beskyldte for Ærens Tab som Straf, men ogsaa angik Paa- sagn, der blot udtrykker naturlig Vanære, infamia facti. Allerede 10. Okt. 1801 dissentierede han i denne Retning og maatte paany gøre det 25. Okt. 1806, men i Votering af 8. Okt. 1810 viste det sig, at han efterhaanden havde faaet sin Anskuelse indarbejdet, og kun een af Dommerne stod paa det gamle Standpunkt. Om en Ærefornærmelses Tilbagegivelse handlede en efter Ørsteds Kon­ cept affattet Dom af 9. Juli 1810. I en Strid mellem en Kontor­ chef og en Fuldmægtig, hvis Navne ikke røbes i Arkivets Referat, var der forefaldet baade „reelle, verbale og symboliske Injurier“, opstaaet i en Strid om, hvem der havde forlagt Konceptet til en Sag, der næste Dag skulde foretages i Kollegiet, og paa Kontor­ chefens Skældsord havde Fuldmægtigen svaret med „Løgner“. Dette fandtes — med skønsom dommermæssig Frihed — at kunne op­ fattes som en blot Tilkendegivelse af, at Udladelsen var ugrundet, hvilket under Hensyn til Fuldmægtigens retmæssige Harme fand­ tes berettiget og straffrit. Et andet tidlig af ham dyrket Æmne var K um u la tio n , Sammen­ lægning af flere Straffe med fuld Udstaaelse af dem alle. Slige for Retsanvendelsen opstaaende Spørgsmaal af almindelig Art hørte ikke til dem, Lovbogen løste i klare Udtalelser, og her havde Ør­ sted sine egne Anskuelser. D. L. 6-7-8 bestemte Bøde af trende seks Lod Sølv jfr. foran S. 43 for Stavshug, Stenshug, Benshug, Næve­ hug, Haargreb og Jordskuf. Spørgsmaalet var: skal der for flere ved samme Lejlighed tildelte Stavshug, flere Stenshug osv. bødes lige saa mange Gange trende seks Lod Sølv altsaa kumuleres, eller skal der kun kumuleres, naar flere af disse Arter Overlast sker samtidig? Ørsted holdt paa det sidste. Han havde allerede i Vo­ tering af 24. Oktober 1801 afgivet en udførlig begrundet Dissens i denne Retning og skrev om det i Maanedstidenden men havde Følelsen af at staa overfor en Mur: „Dersom Præjudikater og de