AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 45 havdes Tilstaaelse i Tyverisager, og derhos Ejeren eller paa hans Vegne en anden vedkendte sig Kosterne, burde Tyvsstraf være an­ vendelig, uden at Tilhjemlingsed behøvedes. Efter først at have fulgt Rettens Praksis at forlange, at der fremkom Vedkendelse af en mødende Ejer, gik Ørsted i Votering af 21. Dec. 1802 over til — i Lighed med Politiretten — at dømme paa Tilstaaelse (i dette Tilfælde om ulovlig Tilegnelse af nogle hittede Nøgler), uagtet en Ejermand ikke var kommen til Stede. Ti Gange endnu op til 1807 ses han at dissentiere paa dette Spørgsmaal, først 23. Januar 1809 gennemfører han sit Standpunkt, at Plakaten ved at tale om Vedkendelse som et Rekvisit i Tyveribeviset kun har for Øje det Tilfælde, at en Ejer faktisk er fremstaaet, men at Kravet ellers ikke gælder. I Højesteret voteredes 10. Juni 1812 om Straffen for Marktyveri af en Kvie. Hvis Kvie kunde gaa ind under „Ko“ i Fdg. 4. Marts 1690 jfr. Fdg. 20. Februar 1789 § 4, vilde det som groft Tyveri være strafbart med Kagstrygning og livsvarigt Fæst­ ningsarbejde, hvorimod simpelt Tyveri første Gang straffedes med Tugthusarbejde fra 2 Maaneder indtil 2 Aar, anden Gang med Rasphus-, Fæstnings- eller (for Kvinder) Tugthusarbejde fra 3 til 5 Aar, tredje Gang med Fæstnings- eller Tugthusarbejde paa Livs­ tid og ved yderligere Gentagelse tillige med Kagstrygning og Bræn­ demærke paa Panden. Ørsted mente, at Ordene Hest, Hoppe, Stud og Ko ikke omfattede Kvier og det uden Hensyn til, at en Kvie kan have større Værdi end en Ko, hvorimod Moltke ikke vilde gøre Forskel mellem Ko og Kvie, da Kvien kan være ældre end en Ko, naar den kælver sent. De ældre Assessorer afgjorde Sagen efter deres Kendskab til Præj udikateme, der ikke forelaa offent- lig tilgængelige, og i 1800 var der dømt, at Kvietyveri paa Mar­ ken var grovt. Den 8. Maj 1811 voteredes der om Straffen for den 17-aarige Niels Jensen, der fra en Have havde bortstjaalet noget Grønkaal. Værdien heraf var kun 8 Skilling, og han havde kun tilsigtet „det ubetydelige Lucrum af en Pægl Brændevin“. Under Hensyn hertil og paa Grund af den nyere Politilovgivnings Aand formente Ørsted at kunne nøjes med en arbitrær Straf af 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød, men dette Forslag gik ikke igennem, og Colbjørnsen fremhævede, at den nyere Politilovgiv­ ning vel tillod Politimesteren men ikke Politiretten at afgøre rin­ gere Politiforseelser arbitræt. Han tilføjede med hele sin Autori