AndersSandøeØrsted

28 T I D E N T 11 1 8 0 1 hans ydre og indre Udvikling. Den ubefordrede Kandidat havde allerede selv erobret sig et Embede som en af disse Pennens frie Mænd, der virkede for og ved en Kreds af Læsere, ligesom hans Præste-Forfædre havde virket i deres Menigheder. Og denne Stil­ ling beholdt han, omend med Afbrydelser, gennem et langt Liv ved Siden af megen anden Gerning som en for ham næsten nød­ vendig Leveform. Endnu et Par Ord til Karakteristik af den 22-aarige Forfatter. Han producerede aabenbart hurtigt og i en letløbende men strængt saglig Stil, der dog ikke mangler Præg af hans Stemning overfor Æmnet eller Personen. Overfor Horrebow saa vi ham bruge hef­ tige Ord som Tegn paa dyb Irritation. Da han havde anmeldt Søren Hempels Bog om Trykkefrihedsforordningen, fremkom der fra denne en krænket Erklæring15), hvori det hed: „Hr. Ørsted vær­ diger jeg ingen Tøddel, men beklager blot det Lands Litteratur, hvis Tribunal er besat med slige umodne og egoistiske Subjekter!!“ Hertil svarede Ørsted i rolig Tone. Hans Form var anerkendende og hensynsfuld overfor dem, hvis Arbejde eller Standpunkt han bedømte. Overfor Universitetsmedbej leren Bomemann udtalte han sig i en Anmeldelse af dennes Prøveforelæsning i hans første Kon­ kurrence (i 1798) — hvis Æmne iøvrigt ganske faldt sammen med Ørsteds Prisafhandlings — paa den mest smigrende Maade16): For­ fatteren var „Recensenten bekendt som en Mand, der med et sær­ deles tænkende Hoved og grundige Indsigter forener den reneste Sandhedskærlighed, den utrætteligste Stræben efter at bringe sin Videnskab fremad.“ Han var vant til at polemisere, og Bevidstheden om hans eget Ræsonnements logiske Styrke gav ham i Reglen en kraftig Replik, men Mundhuggeri interesserede ham ikke. „Naar jeg anfaldes,“ siger han i Skriftet fra 1801, „griber jeg gjerne til Modværge og tager stundom noget haandfast paa min Modstander; men siden ved en anden Lejlighed at give Sidestik er langt fra min Tænkemaade“17). Endnu maa fremhæves, at ligesom hans Me­ ninger fremgik af nøjeste Overvejelse, saaledes fremsattes de uden Hensyn til, om det kunde skade hans Fremtidsudsigter, eller om de faldt sammen med de herskende Anskuelser. Dette viste Ørsted i sin Konkurrenceforelæsning over Strafferetten, der vendte Kants Naturret Ryggen, og i sine Skrifter om Trykkefrihed18), der gik imod Publikums store Misfornøjelse med Forordningen og imod