AndersSandøeØrsted

et halvt Aar efter præsterede han en Række selvstændige Udarbej­ delser under Konkurrencen. Det var da ogsaa over Evne, og just Dagen, før Opgaverne tildeltes Konkurrenterne, blev han angrebet af et heftigt Nervetilfælde, der hæmmede ham en hel Del under Forberedelsen, selv om han gennemførte sine Forelæsninger. A lle­ rede to Aar forinden havde han haft en haardnakket „Nervefeber , og denne Gang trak den langvarige Eftervirkninger efter sig. Han plagedes i flere Aar af Ængstelighed og Svimmelhed, der efter nogenlunde at være overvundet lejlighedsvis kunde komme igen. Efter Kants Forskrifter om sygelige Følelsers Bekæmpelse ved Viljesanspændelse stræbte han efter bedste Evne at neddæmpe Svagheden. Men det gik langsomt baade paa Grund af Anstrængel- sen ved Forelæsningerne og formedelst den ham tilraadede Brown- ske Medicin (Madeira og China), indtil omsider en ældre Læge forandrede denne Diæt. Imidlertid sagtnede han næppe væsentlig sit sædvanlige Arbejdstempo, men hans Virksomhed gik efter Aaret 1800 ikke længere aktivt i filosofisk Retning, selv om han stadig med Interesse fulgte Bevægelserne i den filosofiske Verden. „Efter- haanden,“ siger han, „tabte jeg min Tro paa gennem Spekulationen at komme til den sikre og klare Erkendelse af de højeste Sandheder, som jeg deri havde søgt.“ Til Fichtes Filosofi havde han oprindelig fattet store Forventninger, men disse tilfredsstilledes ikke af dens senere Udformning, og det kan med det samme bemærkes, at han ikke søgte at gøre Bekendtskab med hele den senere tyske filosofiske Litteratur8). „Jeg vil ellers gerne tro,“ tilstaar han, „at der af Anlæg for Filosofien kun har været givet mig det logiske og mo­ ralske Element men ikke det egentlig spekulative.“ Hans Studier drejede sig nu især om Lovgivningsfaget og Statsøkonomien, de vigtigere fremmede Retsinstitutioner og de frugtbareste Partier af den romerske Ret. Men desuden fulgte han den almindelige Litte­ ratur over Dagens Æmner baade de politiske og de æstetiske her og i Tyskland (Brødrene Schlegels „Athenæum“ ). Schiller, Goethe og Shakespeare fængslede ham, tildels i Oehlenschlægers Oplæsning. Dette var Vennens Bidrag til hans Aandsudvikling, efter at Ør­ stederne havde vejledet Skuespilleren til Studentereksamen og et Studium, der ganske vist ikke lod ham glimre mellem Ørsteds Manuducenter, men som blev Overgangen til hans litterære Pro­ duktion. Denne blev noget senere baade en Kilde til Berigelse for T I D E N T I L 1 8 0 1 23