AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 0 1 13 Endnu omtales § 8 om Straf for Fornærmelse mod fremmede venligsindede Magter, og hermed slutter Skriftet, der altsaa kun blev et Brudstykke. Som alt nævnt virkede det ikke aktuelt, men i Slutningen af Aaret kom der dog en anerkendende og sympatetisk virkende Anmeldelse i de lærde Efterretninger13), skrevet af Ad­ junkt M. H. Bornemann. Anmelderen fandt det bl. a. tvivlsomt, om Censur kan fritage for Strafansvar, og han tiltræder ikke Be­ mærkningen om, at Strafbarheden efter § 3 burde være ligesaa stor som efter § 2. Ørsted havde til Forsvar for, at Dommeren skulde have Valgfrihed med Hensyn til Straffens Størrelse, henvist til sin Retsteori, hvorefter Forbryderen ifølge den strænge Ret taber alle sine Rettigheder og kvalificerer sig fuldkommen til vilkaarlig Be­ handling i det Øjeblik, han bryder Borgerforeningen, hvorfor han ikke kan klage over Statens bestemte Strafonde. Fra denne meget abstrakte Synsmaade tager Bornemann med Rette Afstand og hæv­ der, at der efter den sunde Menneskeforstand og Menneskefølelse gives et juridisk Forhold mellem Forbrydelsen og Straffen. Ørsted havde iøvrigt omtalt Bornemann som „en af Danmarks fortrinlig­ ste Kriminalretslærere“ 14) (med Hensyn til hans Skrift „Forsøg til en alm. Kriminalret“, Astræa III 203), saa Forholdet mellem de to tidligere Konkurrenter var det bedste. Fortolkningen af Fdg. § 2 tiltraadtes uden Forbehold af Anmelderen. Det fremgaar af det meddelte, at Ørsteds Opfattelse af Trykke­ frihedsordningen ikke faldt sammen med de ivrigste Fremskridts- mænds. Han havde dog sikkert allerede erhvervet sig saa megen Autoritet, at han kunde ytre sig frit uden at blive betragtet som en frafalden. Et Vidnesbyrd herom er, at han i Aaret 1800 blev optaget i Selskabet „For Sandhed“ 15) (ligesom den alt nævnte Henvendelse til ham om at udgive Birckners efterladte Skrifter). Selskabets Fjerdingaarsskrift, der begyndte at udkomme i 1798, var nemlig fuldt af Udfald mod Absolutisme, Aristokrati og Hierarki, og det havde givet Plads til nogle af P. A. Heibergs kraftigste Sa­ tirer; blandt dets Stiftere var Bogtrykker og Redaktør K. H. Seide- lin, der var Forlægger for Horrebow, M. C. Bruun og P. A. Hei- berg. Partibundet var den unge Ørsted sikkert ikke, tværtimod højst selvstændig, men i en Gruppering af Datidens talstærke Forfatter- skare vilde han dog faa Plads blandt de unge, der mest varmt og utaalmodigt ønskede Oplysning og Fremskridt i det borgerlige Samfund.