AndersSandøeØrsted
T I D E N E F T E R 1 8 4 8 269 af flere Anliggender saasom Statsbyrder, Toldgrænse, Sprogfor hold osv. Men ogsaa den Udvej at udsætte Ikrafttrædelsen for Slesvig var uheldig, da Ordningen, naar til sin Tid den fælles Forhandling kom i Gang, derved var foregrebet. Bedst vilde det derfor efter hans Mening være at lade Ikrafttrædelsen i dens Helhed hvile, til de udenrigske Forhold atter var rolige. Dette var altsaa ved Siden af Valgretsgrundlaget hans store Ankeposter mod Rigsforsamlingens Resultater; paa begge Punkter blev hans Indsigelser overhørt, men at de havde haft Bund i Virkeligheden, viste den senere Historie. Rigsforsamlingens sidste Møde afholdtes den 5. Juni, den Dag Grundloven udstedtes. Ørsteds personlige Optræden paa Møderne, der havde været i Overensstemmelse med hans Skrift, skal ikke nærmere omtales. Men han var nu inddraget i det parlamenta riske Liv og lod sig derfor opstille til Landstinget; efterat være faldet i Vinteren 1849 blev han indvalgt ved et Omvalg i Januar 1850, og fra da indtil Udgangen af 1854 var han aktiv Deltager i Politiken. Som et Efterslæt fulgte Rigsretssagen, der afsluttedes i Februar 1856. Resten af hans Tid tilhørte Privatlivet — men dog ikke Lediggangen, hvorom Udgivelsen af de fire Bind Erin dringer bærer Vidne. Opgaven for Fremstillingen i det følgende skal nu ikke være at redegøre for den herhenhørende Række af uden- og indenrigske Begivenheder. Ørsteds aktive Indgriben i dem var næppe saa stor og stod næppe i Forhold til den offi cielle Stilling som Premierminister, som han en Tid kom til at indtage. Hans Indsats laa deri, at han var Talsmand for Hel staten, saa at sige repræsenterede Systemet, men dette viser ham som Juristen mere end som Politikeren. Forholdet var snarest dette, at andre udførte det politiske Arbejde i Agitationen og paa Rigsdagen, og at den aldrende Ørsted blev sat i Spidsen som Talsmand og Repræsentant for Retningen. Nogen personlig Ær gerrighed følte han sikkert ikke tilfredsstillet ved at staa som Re geringschef i en efter Junigrundloven konstitutionelt ordnet Stat, men naar man kaldte paa ham, og han maatte mene at kunne ud rette noget for Staten, holdt han sig ikke tilbage. I den enevældige Stat er Monarken og Undersaatteme de to statsretlige Grundbegreber. Kongen staar i samme Forhold til enhver Del af Monarkiet; han har ikke Grund til at forsømme
Made with FlippingBook