AndersSandøeØrsted
T I D E N E F T E R 1 8 4 8
2 6 1
revolution saa ganske havde forandret Anskuelserne. I det første Hæfte foretages en Gennemgang af Reglerne om Folkerepræsenta- tionens Dannelse, idet han af opportune Grunde gaar ud fra det foreslaaede Tokammersystem, hvis Benævnelser Folketing og Lands ting han iøvrigt ikke syntes om. For Folketingets Vedkommende tænker han sig en Valgretscensus af 2 Skp. Hartkorn og i Køb stæderne Ejendom til Assuranceværdi 300 Rbd., i København en vis Husleje eller Anpart af Bygningsafgiften. Valgene skulde være mid delbare, hvorved Kravene til Vælgernes Udvikling formentes at kunne være ringere end ved umiddelbare Valg, og Repræsentanten burde være hjemmehørende i Kredsen. Antallet skulde højst være 100, hvoraf 1/3 fra Købstæderne (med København). Landstinget, hvis Medlemstal skulde være c. Halvdelen heraf, tænker han sig valgt umiddelbart af de formuende Vælgere — Ejere af mindst 16 Tdr. Hartkorn, i Købstæderne af Bygningsværdi 16000 Rbd. og i København af 25000 Rbd. samt Ejere af sikre Kapitaler af sidst nævnte Størrelse — hvorhos han vilde have valgt 4 Medlemmer af Gejstligheden og 2 af samtlige Professorer. Endelig skulde der væl ges 4, der havde udmærket sig som grundige teoretiske og praktiske retslærde eller særdeles dygtige og erfarne i Statsadministrationen, og Valget af disse vilde han have overladt til Højesteret, hvis egne Medlemmer dog af Hensyn til deres Virksomhed i Rigsretten maatte være afskaarne fra at modtage dette Valg. Det forekommer ham iøvrigt tvivlsomt, om ikke dette Hensyn maa føre til overhovedet at udelukke denne Domstols Medlemmer fra Sæde i Rigsdagen. Hos et saaledes sammensat Landsting — hvis Medlemmer ikke skul de være stedbundne og ikke formuende — ventede han for Fler- tallets Vedkommende et mere frit og upartisk Standpunkt og haa- bede, at det i det lange Løb vilde kunne enes med Folketinget. Forfatteren gaar derefter over til en Gennemgang af Udkastet forfra: Til de fleste af §§’ne har han sine kritiske Bemærkninger, som det dog bliver for vidtløftigt her at gaa ind paa. En Sammen ligning mellem Udkastet og den endelige Grundlov viser, at Betragt ninger som de fremførte i hvert Fald paa en Del underordnede Punkter har gjort sig virksomt gældende. Af Enkeltheder kan næv nes hans Betænkelighed ved at give Kongen en fri Ret til at af skedige Embedsmænd i Stedet for at lade dette være et Domstols- spørgsmaal; dog anerkendes Friheden til at undlade at benytte
Made with FlippingBook