AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 163 I Biografien af Ørsted i Kofods Konversationsleksikon (1828), der er leveret af ham selv, jfr. Liv I, S. 2, hedder det om hans Hustruer: „Den førstes Død var forberedt ved mange Aars Skrøbe­ lighed, hvorfor omsider den stærke Aand maatte bukke under. Den sidste blev pludselig bortrykket fra ham midt i deres fælles glade Følelse af et lykkeligt Samliv. Begge Dødsfald var skrække­ lige Stød for Ørsted. Men midt i sin bitre Sorg maatte han med dyb Taknemmelighed erkende det for en guddommelig Naade, at det havde været ham givet at henleve mange af sine Aar i inderlig Forening med disse ædle. I sin fortsatte Virksomhed for sit Em­ bede og for Videnskaberne og i elskede Venners Omgang har han fundet Midler til nogenlunde at udfylde den Tomhed, saa store Savn har efterladt sig.“ I sit Hjem havde han Plejesønnen, der gik i Borgerdydskolen; han blev Zoolog og Botaniker, Lærer ved Metropolitanskolen og senere Professor. Hertil kom i hvert Fald senere andre Broderbørn og en Svigerinde Wilhelmine Maria Rogert. Familie og Venner — mest Embeds- eller Videnskabsmænd — fortsatte ældre Forbin­ delser eller afløstes af nye Medlemmer. I denne Kreds udfoldede han da sit milde Gemytsliv, og den Indskrift, man senere valgte til Forsiden paa Ørsted-Medaillen: Hjertelig og vennesæl, borger for, at disse Egenskaber udgjorde et Grundtræk i hans Karakter, medens den overlegne Intelligens, Alvoren og den juridiske Nid­ kærhed prægede ham udadtil. At Ørsted var Arbejdsmenneske, er overflødigt at bemærke; men han kunde kun kaste et saa mægtigt Arbejde ind paa den frivillig overtagne Forfattervirksomhed, fordi denne stemmede med hans inderste Natur. Hans Fritidsinteresse var formentlig ogsaa — bort­ set fra det selskabelige, hvori L’Hombrepartier spillede en Rolle begrænset til det litterære Felt, men indenfor dette alsidig orien­ teret saaledes ogsaa i æstetisk Retning. Gennem Broderen havde han formentlig en vis Føling med Naturvidenskaben, og som Med­ lem af Videnskabernes Selskab kunde det ikke fejle, at han gen­ nem Selskabets Skrifter og Møder maatte modtage adskillig viden­ skabelig Paavirkning. Kun sjældent forlod han sit Arbejde i København; det ses dog, at han bl. a. i Sommeren 1828 gjorde en Rejse til Norge, hvor han ved Christiania besøgte Filosoffen Treschow, Liv III., S. 177 n *