AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 II. P R I V A T L I V

160

Ved Begyndelsen af 1813 flyttede Ægteparret Ørsted fra Vester­ gade til en bedre Lejlighed i Frederiksberggade (hos Hjarup). Desværre var begges — mest vel Hustruens — Helbred ikke godt, og i Foraaret 1814 bestemte man sig til en Baderejse til Driburg ved Cassel, hvortil Ørsted erholdt en Understøttelse (Resol. 26. Maj 1814). Den varede 4 Uger men medførte ingen Bedring; Tu­ ren, der gik gennem Weserdalen, Minden, Gottingen, Osterode, Claustal, Ilseburg, Wernigerode og Blanckenburg, var iøvrigt god. I Novbr. 1816 skriver hun: „Min Ørsteds Helsen er ved det gamle, gid jeg kunde sige bedre, men det er alt saare godt i denne Ver­ den, naar det kun ikke bliver værre.“ Efter Ansættelsen i Kancel­ liet fik Ørsted ikke Ferie, og der blev derfor ikke Lejlighed til Sommerrejser1). Paa den anden Side bragte den nye Embeds­ stilling nye Omgangsfæller til det selskabelige Hjem, og da Em- bedsmænd i tyske Kancelli ofte saas som Gæster, taltes der me­ get Tysk. Blandt disse var særlig den af Frederik VI yndede J. O. F. Spiess (1780— 1844) — senere Kansler ved Overretten i Gottorp og derpaa Præsident for Regeringen i Slesvig — fortro­ lig Husven. I 1815 udgik af Kredsen Lektor i Filosofi Brandis (Søn af Lægen) og Forfatteren Bunsen (senere tysk Statsmand)2). Her kan citeres af Mindetalen over Kolderup-Rosenvinge, foran S, 87, hvor Ørsted fortæller, at den unge K.-R. blev optaget i hans huslige Omgangskreds: „Til denne liden Kreds hørte nogle ual­ mindelig begavede Personer; der faldt megen aandrig Tale for en stor Del blot sindrig oplivende Skæmt men og stundom ind­ gribende Bemærkninger over Videnskab og Poesi og over de Livs­ forhold, som ligger tænkende og følende Mennesker paa Hjerte. Det var synligt, at den unge Rosenvinge fandt sig tiltrukken ved denne Underholdning, hvori han selv deltog fri for kejtet For­ legenhed men og for ubeskeden Paatrængenhed.“ I 1815 deltog Ørsted med sin Hustru i Festlighederne ved Fre­ derik VI’s Kroning og Salving i Frederiksborg Slotskirke, idet han var med i Optoget, medens hun foretrak en Plads paa Balkonen. Ørsted fik i denne Anledning overrakt Æresdiplomer som Doctor juris ved Københavns og Kiels Universiteter3). I 1816 udnævntes han til Medlem af det kgl. norske Videnskabernes Selskab i Trond-

Made with