AndersSandøeØrsted

150 T I D E N T I L 1 8 3 5 fader hørte og efter Reglerne for private Politisager samt gebyr­ frit i første Instans. Naar Barnemoderen henvendte sig til Øvrig­ heden om Fastsættelse af Underholdsbidrag, skulde den foran­ stalte saadan Politiretsbehandling. Herved gjordes Ende paa den mærkelige Praksis, der var opstaaet i nogle Amter, at Bidrag fast­ sattes paa Grundlag af den blotte Udlæggelse af Barnefaderen, og at det saa paahvilede denne inden en vis Frist at begære at aflægge Ed. I Sorø Amt maatte Sag herom endda anlægges ved Moderens Værneting ud fra det Synspunkt, at han sigtede hende for falsk Udlæggelse. Ørsteds første Udkast gik ud paa at imøde­ komme Amterne ved at gøre det valgfrit, hvorledes de vilde gaa frem, men Resultatet blev, at Moderen altid først maatte sørge for Paternitetens Fastslaaen ved Sagsanlæg mod den udlagte Barne­ fader, hvilket faldt sammen med hans Opfattelse af det rigtige. Retsplejens Reform gjorde nye Fremstød med Fdg.ne 16. og 25. Januar 1828. Af disse omtales først den sidstnævnte, der hand­ ler om en hurtigere Rettergangsmaade i Sager, der anlægges i Anledning af klare Gældsforskrivninger. Forhistorien rækker til­ bage til 1820, da Ørsted fremkom med Udkast til en saadan Lov­ givning tilligemed et paa ydre Foranledning udarbejdet Forslag om Kreditgivning ved Tvangssalg af fast Ejendom. Disse Forslag gaves til Overvejelse i en Kommission af 23. Maj 1820 bestaaende foruden af Ørsted af Deputeret i Rentekamret A. V. Moltke, Højesteretsassessorerne Lassen og Engelhardt og Overretsasses­ sorerne Dall og Koefoed. Da Finansministeren havde Indvendinger mod Auktionsudkastet, kom Sagen til at hvile, men i 1827 tog Ørsted den op for det andet Forslags Vedkommende, idet faldne Domme havde gjort Auktionsforslaget overflødigt. (Senere udkom herom Fdg. 11. Sept. 1833.) Formaalet var at bekæmpe Gælds­ sagernes Forhaling, og de Bemærkninger, hvormed Ørsted be­ grunder Forslaget, viser dets Sammenhæng med hans Arbejde for Pengevæsenets Reform. Han ser Forhalingstendensen som Udslag af den økonomiske Depression og deraf følgende Demoralisation og erkender, at denne kan modvirkes ved en Stramning af Haand- hævelsen. „Den Følelse for Ret og Ære,“ skriver han, „som for­ hen drev enhver, der vilde gøre Fordring paa offentlig Agtelse, til at gøre alt muligt for at tilfredsstille sine Kreditorer, er og mærkeligen svækket ved de senere Omvæltningers Indflydelse paa

Made with