AndersSandøeØrsted

148 T I D E N T I L 1 8 3 5 fra By- og Herredsfoged Rosenørn i Varde (Koll. Tid. s. A. S. 475 ff,), Om Virkningen af Fdg. 20. Okt. 1819 om summarisk Behand­ ling af visse Forudsætninger gaves der aarlige Beretninger til Kongen, der nogle Aar senere befalede at forberede en Udvidelse af denne Lovgivning til mindre betydelige Gældssager, efter at Erklæringer var indhentet fra den københavnske Overret, Amt- mænd og Retsbetjente. I November 1823 afgiver Ørsted Betænk­ ning over det indkomne Materiale og imødegaar de fra et Min­ dretal fremsatte Indvendinger. Han henviser heri til sine Erfarin­ ger fra Embedsrejserne (i Henhold til Rsl. 20. Maj 1803 foretog aarlig et af Kancelliets Medlemmer en Rejse for at undersøge de til Justitien, Politiet og god Ordens Vedligeholdelse sigtende For­ anstaltninger og Indretninger; i de tre sidste Aar havde Ørsted saaledes besøgt sjællandske Amter). Han havde i Forligsproto­ kollerne bemærket, at Klagerne ofte lod Sagerne udsætte for at opnaa Møde af de Indklagede og saaledes undgaa Rettergang; heraf slutter han til en Trang til nem og billig Retspleje i smaa Sager. Han fremsætter følgende almindelige Bemærkninger: „Vor almindelige Rettergangsmaade er vistnok en saa vel sammenhæn­ gende Bygning og har saa ejendommelige Fordele fremfor andre Landes Rettergangsmaade, at jeg, der ved saa mange Lejligheder har søgt at sætte disse Fordele i Lys, vist ikke skulde tilraade at ombytte samme med nogen fremmed. Men i Bagatelsager at modi­ ficere den almindelige Rettergangsmaade saaledes, at det, der er al Rettergangs Øjemed, at skaffe enhver sit, derved med Hensyn til slige Sagers Natur bedre kan opnaas end ved den almindelige Rettergangsorden, hvis større Fuldkommenhed i Hensyn til de vigtigere Sager indrømmes, er vistnok intet Attentat paa vor Ret­ tergangsorden. Ligesom alle andre Love saaledes har og vor Lov­ givning ved mange Lejligheder erkendt, at man i mindre betyde­ lige Sager maa opofre noget af det, der kunde befordre den størst mulige Sikkerhed i Sagernes rigtigste Afgørelse for ikke ved for stor Omstændelighed og Bekostelighed at gøre den virkelige Ny­ delse af ens Ret med al Rettergangens Grundighed og Paalidelig- hed saa godt som umulig. Hertil hører f. Eks. de Love, som med Hensyn til Sagens Genstand begrænser Parternes Adgang til at faa Sagen prøvet ved højere Ret. Ogsaa de i København og flere