AndersSandøeØrsted

146 T I D E N T I L 1 8 3 5 Vedkommende helt skulde bortfalde; forsaavidt Fuldmægtig an­ vendtes, skulde for Sædegaardsejerne Amtet give Beskikkelse, men Eksamenskravet kunde ikke gennemføres (Koll. Tid. s. A. S. 633 fif.). Af større almindelig Rækkevidde var Fdg. 13. Okt. 1819 ang. Forandring i Retsplejen i de Sager, som efter offentlig Foran­ staltning anlægges mod Lovens Overtrædere. Sagen var rejst i 1817 af Prins Christian Frederik som Guvernør i Fyn, og der til­ vejebragtes en fyldig Samling Erklæringer angaaende mulige Re­ former af Retsplejen særlig i Retning af større Simpelhed og Hurtighed. Materialet behandles derpaa af Ørsted i en længere Betænkning, der ligger til Grund for Sagens videre Ekspedition, jfr. Koll. Tid. 1819 S. 715 ff. Det bestemmes, at Dommeren hol­ der Undersøgelsesforhøret alene; kun naar Arrestanten ikke kan fremstilles under Vidners Edsfæstelse, beskikkes Forsvar. Aktor og Defensor opfylder deres Oplysningspligt ved at rette Rekvisi­ tion om Forhør til Dommeren. Brugen af Ed begrænses, og Op­ lysningen af de anklagedes tidligere Vandel maa ikke gøres for omstændelig; overhovedet indprentes Hurtighed. Blandt de ind­ sendte Forslag gik et ud paa at behandle alle Sager ved Over­ retterne som første Instans, et andet paa at normere Betingel­ serne for Anvendelse af Varetægtsarrest, over hvis Misbrug flere klagede dels fra et humant dels fra et økonomisk Synspunkt. Proku­ ratorerne havde for at supplere deres knappe Indtægter Interesse i at faa saa mange Retsmøder ud af Sagerne som muligt. Ørsted bemærker om dem og Dommerne: „Skønt der gives mange maa- delige Dommere, saa er der dog vist nok af denne Klasse Embeds- mænd mere at vente end af vore Provinsialprokuratorer, hvoraf en stor Mængde er Begyndere ligesaa blottede for Erfaring og Øvelse i Forretninger som for Dannelse og Videnskabelighed.“ Han mistvivler om at kunne give skarpe Regler om Arrestadgan­ gen og antager, at „Praksis i denne Henseende i det hele holder en temmelig god Middelvej“. Den akkusatoriske Side af Proces­ sen i første Instans interesserer ham ikke stærkt: „Jeg tror,“ skri­ ver han, „at man uden Tab aldeles kunde afskaffe Aktores og Defensores ved første Instans og lade Dommeren alene uden nogen Sagførers Medvirkning behandle Sagerne fra først til sidst, saaledes som det sker ved vore Krigsretter og ved vore Politiretter.