AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5

1 2 7 studiets Væsen, naar man synes at antage, at dette skulde have en saa stræng positiv Karakter, at det ikke skulde tilstede den li­ berale og omfattende Aandsretning, som kan behøves for at be­ handle de mere aandelige Forhold. Retsvidenskaben uddannes og udvikles stedse ved Hjælp af en tro Opfatning af de Livsforhold, hvorpaa Retsbegreberne bliver at anvende, og den ægte retskyndige kan derfor vel behøve et indtrængende og fast Blik i disse For­ hold.“ Clausen havde om den juridiske Dannelse udtalt, at den førte til Tilbøjelighed til at lade det formelle gælde som Hoved­ sag, til en skeptisk om ikke benægtende Retning med Hensyn til det ideelles Gyldighed og en lønlig Mistro til det aandeliges Magt samt en Stræben efter at tilvejebringe Garanti ved det positive Bud. Overfor dette henviste Ørsted til sin hele retsvidenskabelige Virksomhed, hvorigennem der gaar en fortsat Bekæmpen af en saadan Forestillingsmaade: der var næppe nogen, hvem den døde juridiske Formalisme, hvori Forf. fandt Juristernes Virtuositet, var inderligere imod, end han. Han mente, at Juristen med den for­ nødne aandelige Sans lettere vilde forbinde en gavnlig Uafhængig­ hed af Partistandpunkter, og nægtede sig ikke den Ironi at hen­ vise til, at en Udsondring af Skolevæsenet lettelig kunde have ført til, at Lancastermetodens ivrige Forkæmper, den senere Biskop Mønster i Aarhus, var blevet Almueskolens Leder — noget der i højeste Grad vilde have været Clausen imod. Selve Sagen blev dengang stillet i Bero. Med sin stærke Oplysningsinteresse og ikke ringere kirkelige Interesse bl. a. som Lærer ved Pastoralseminariet opfyldte Ørsted sikkert for sit Vedkommende alle Krav til en overordnet Leder af Kirke- og Skolevæsenet, og han skriver da ogsaa i Liv III S. 177, at disse Forretninger i Kancelliet stedse havde tiltrukket ham, uag­ tet de i enkelte Perioder havde gjort ham større Kummer end no­ gen anden Del af hans Virkekreds. Den første af disse Perioder fremkom ved den overdrevne Iver for den indbyrdes Undervis- ning. Den anden fremkom ved Resolutionen af 12. August 1828, »der i de skarpeste Udtryk foreskrev en aldeles bogstavelig Over­ holdelse af de for ministerielle [præstelige] Forretninger fore­ skrevne Formularer, hvilken Indskærpelse blandt andre Ulemper fremkaldte det mest forhadte Spejderi fra et vist Partis Side“. Skønt Ørsted var Medlem af en Kommission til Kirkelovenes For