AndersSandøeØrsted

114

T I D E N T I L 1 8 1 3 Forelæsninger over Lovgivningen om Forligelsesvæsenet. Her blev de herhenhørende Spørgsmaal behandlet paa grundlæggende Maade med Henvisning til den foreliggende Domspraksis for den halve Snes Aar, der dengang var forløbet under den af Samtiden saa højt vurderede Lovgivning. Nogle interessante almindelige Betragtninger over Dommervirk­ somheden indeholdes i Afh. af 1807 om juridisk Visheds Natur og Væsen. Der polemiseres heri mod en Opfattelse, der var almin­ delig i Litteraturen, og som navnlig havde været stærkt fremme i Aarene 1797— 99, da Trykkefrihedsspørgsmaalet optog Sindene: at den juridiske Vished, som Dommeren handler efter, er ganske forskellig fra den saakaldte moralske og skal erhverves paa en særlig, i Loven nøjagtig fastsat Maade. Ørsteds Stilling her minder om hans Stilling overfor Naturretsprinciperne: baade i Normen og i Dommen er for ham Tankestoffet dannet af den praktiske Fornuft, det kunstige og konstruerede har ingen Realitet for ham. Hans Udvikling ligger iøvrigt nær op ad det, han havde fremsat i Afh. om Religion og Stat, jfr. foran S. 100. Den juridiske Vished er en Art af den historiske og forskellig fra den metafysiske eller apodik- tiske. Den fremkommer ved en Akt af den reflekterende Dømme­ kraft og er tilstede naar Visheden har naaet Objektivitet eller al­ mindelig Meddelbarhed, saaledes at Grundene hos enhver, der er udrustet med velorganiseret Forstand, bevirker tilsvarende Over­ bevisning. Dommeren maa anvende sin frie Dømmekraft baade naar det gælder at danne et Begreb om, hvad der faktisk er foregaaet, og naar dette Faktum skal indordnes under Lovens Begreber. At gribe ind her ved særlige Love er ikke raadeligt, og Lovgivningen maa da ogsaa opfattes saaledes, at Bevisførelse ved sammenstø­ dende Kendsgerninger er berettiget. Et andet omfattende Æmne var Reglerne om Bevisbyrdens For­ deling, hvorom han skrev i 1805. Afhandlingen har Tilknytning til en bestemt Retssag og gaar iøvrigt ud paa at opstille ledende Grund­ sætninger i Tilknytning til nyere tyske Skribenter. Efter den til­ strækkelige Grunds Princip findes hvert Part at maatte godtgøre de Omstændigheder, der i og for sig er nok til at gennemføre hans Paastand. Men ved Siden heraf gælder andre Regler saasom at den, der uden mindste Skade er i Stand til at føre Beviset f. Eks. ved at fremlægge et Dokument, skal gøre dette. Ørsted var allerede