AndersSandøeØrsted

1 1 2 T I D E N T I L 1 8 1 3 den Erstatning, der blot havde et ubestemt og almindeligt Haab om Fordele ved Stiftelsen. Denne Afhandling af den unge Ørsted havde væsentlig og bli­ vende Betydning baade som en Landvinding fra Naturretten og ved den skete Indtrængen i Forstaaelsen af et Grundbegreb i den borgerlige Ret. Naturligvis kunde det give og gav det Anledning til Kritik, at man savnede Holdepunkter for Afgrænsningen; her kunde kun henvises til Takt og Billighed ikke til noget logisk ud­ fundet Maal. I den udførlige Omtale, Ørsted senere, jfr. Liv I 114 ff, skænker Afhandlingen, nævner han da ogsaa, at den efter hvad han erfarede havde gjort et ugunstigt Indtryk paa nogle al­ vorlige tildels højtstaaende Mænd. Som man vil forstaa, var det Indtryk fra Landboreformerne — hvorom der, ialtfald for Med­ lemmerne af Selskabet For Sandhed, stod særlig Glans — der havde været normgivende for ham, naar han tog Afstand fra Ejen­ domsrettens absolute Karakter. Hans Standpunkt til Spørgsmaalet om Bevarelsen af Ejendomsret til en vestindisk Slave paa dansk Grund, jfr. foran S. 70, kan nævnes i Forbindelse hermed. Me­ dens andre holdt paa, at den engang erhvervede Ejendomsret til Slaven var bevaret, foretrak Ørsted efter sin Forstaaelse af det relative i Ejendomsbegrebet at sige, at de her gældende person­ retlige Regler udelukkede Stiftelse af Ejendomsret over Slaven og med Hensyn til Udøvelsen af alt erhvervet Ret kun efterlod visse begrænsede Beføjelser, saaledes at Ejendomsret i egentlig For­ stand var suspenderet under Opholdet paa dansk Grund. Af Indholdet af Supplementets 1. Bd. kan nævnes de ret udfør­ lige Udviklinger om Lovfortolkning, der findes i Indledningen. I Kapitlet om Husstanden findes S. 253 den allerede i Afh. af 1803 fremsatte Mening, at Brud paa Ægteskabsløfte (uden Besvangrelse, thi i saa Fald greb Fdg. 5. Marts 1734 ind) ikke affødte Pligt til Erstatning („Reparation“ ), forudsat at ikke allerede Løftets Af­ givelse var svigagtig. Han fandt, at der efter Sagens Natur maatte kræves positiv Hjemmel for at antage, at Brud paa et saadant ikke gennemtvingeligt Løfte var retstridigt. Medens denne i Teorien nye Anskuelse vandt Indgang, var det samme ikke Tilfældet med den Fortolkning af Fdg. 4. Januar 1799 (der havde afskaffet Trolovelse mellem uprivilegerede), at selve Retstilstanden Trolovelse endnu bestod, kun stiftet ikke ved Akten hos Præsten med ved Løftet og

Made with