AndersSandøeØrsted

104

T I D E N T I L 1 8 1 3 hvad der af Naturen er gjort dertil, har sin bestemte alt i Fysiogno­ mierne sig tilkendegivende Ejendommelighed, ligesaavel som hvert enkelt Individ, og atter staar flere Folk i et saadant naturligt Slægt­ skab, at de igen danner et større Hele. Naar man grundigen ken­ der denne eet Folks Nationalitet, saa indser man, hvilken Del af den fælles Fornuftplan den Evige i Særdeleshed har villet betro dette Folk, og naar man endvidere har udgrundet Nationernes ind­ byrdes Slægtskab, ved man, hvilke Nationer der er bestemt til at slutte dem til hinanden for ved fælles Kraftanvendelse at med­ virke til en større Del af Fornuftplanens Realisation end den, der er falden i hvers særskilte Lod. For hvert enkelt Individ, der ej er bestemt til blot at arbejde i de engang indførte Former, men som med selvstændig Kraft vil virke for Menneskehedens højere Øje- meder, maa dette have de vigtigste Følger for hans Livsbane, ikke blot fordi den Nations Ejendommelighed, hvoraf han er et Lem, har Indflydelse paa hans egen, men tillige fordi det er med og paa denne Nation, han umiddelbar skal virke for middelbar at virke med og paa det hele Broderkøn.“ Kants etiske Formel: indret dine Handlinger efter saadanne Maksimer, som du fornuftigvis kunde ville optage i en almindelig Lovgivning, maa ikke opfattes som udelukkende et Hensyn til Ejendommeligheden. Men et System af Etiken maa dog være langt mere end en Analyse af hin „nu lige- saa miskendte som tilforn afgudisk beundrede og langt over dens Kræfter vurderede Formel,“ idet det maa hente Realgrunde fra en grundig Kundskab om den menneskelige Natur og om de Gen­ stande, som frembyder Stoffet for den menneskelige Virksomhed. Men Teorien i Sædelæren vil ogsaa paa anden Maade end over­ for det individuelle finde sine Skranker. Ved Pligterne til at ud­ folde en vis positiv Virksomhed staar Mennesket overfor en Vrim­ mel af forskellige Formaal, hvilke skal i hver Situation foretræk­ kes? Det er redelig Pligt at underordne sig Statens Retspligter, men som Ørsted allerede i Trykkefrihedsafhandlingen havde udviklet, kunde der komme et Punkt, hvor denne Pligt bortfaldt. „Men hvor- meget Bedømmelsen heraf beror paa den umiddelbare Takt, hvor­ med man opfatter Virkeligheden, ser enhver.“ Ved Forsøget paa at opstille Regler for Lovgivningsvirksomheden kommer et lig­ nende Forhold frem; de rene Fornuftkonstruktioner kan her ikke føre til Maalet, hvilket let kan godtgøres ved et Overblik over Lov