AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 Saa fulgte da Ørsted det Nørregaard’ske System, der (efter en Indledning om gældende danske og norske private Love, Lovkyn- dighed og ældre Love) som første Part omhandlede Personernes Ret. Herunder faldt i første Bind diverse Inddelinger: efter Perso­ nernes indvortes Stand, efter Formuen, efter Agtelsen, efter Fri­ heden, efter Husstanden i Særdeleshed Ægtestanden, og i andet Bind handledes der i Kapitlerne 6— 11 om Fædrenestanden og Værgemaal, om Herre- og Tjenerstanden, om fremmede, om de egentlige saakaldte Borgere, om Øvrighed og om Adel. Det var i og for sig et mærkeligt Foretagende, at en Assessor, der manudu­ cerede Studenter og paatog sig Kandidaters videregaaende Uddan­ nelse, ogsaa udsendte en omfangsrig Fuldstændiggørelse af Univer­ sitetets vigtigste Lærebog. Det maatte være kendeligt, at han var ved at erobre sig Plads som en betydende Faktor i Retsundervis- ningen ved Siden af Fakultetet. Hans ringe Tid forklarer den lidet bearbejdede Form. Motivet til at fremskynde Udsendelsen har vel foruden Frygten for, at han med sin Svagelighed ikke skulde naa at faa sit Tankearbejde bevaret, ogsaa været det økonomiske at skaffe Indtægt til Huse. I Fortalen til tredje Del skriver han lige­ frem, at han ifølge sin økonomiske Stilling maatte lade sig den Tid, han anvendte paa Forfatterarbejder, erstatte. Da Forlæggeren Soldin ikke kunde forhøje „Nominalbeløbet af det aldrig anselige Honorarium,“ han hidtil havde erholdt, saaledes at den reelle Værdi kunde naa blot Halvdelen af den oprindelige, blev dette Grunden til, at Fortsættelsen standsede inden Fuldførelsen. Til Undskyld­ ning for det lange Ophold skriver han iøvrigt med et Anstrøg af Munterhed at maatte „oprigtig tilstaa, at den første Aarsag har ligget i den Omstændighed, at det Kapitel, som jeg skulde begynde med hører til de tørreste og uinteressanteste Partier i Lovkyndig- heden, hvorfor jeg, skønt jeg kort efter at have tilendebragt det an­ det Bind, lagde Haand derpaa og lod de første Ark trykke, dog snart blev fristet til at lægge det til Side for at anvende den liden Tid, mine øvrige Forretninger levnede mig, paa andre interessantere om mindre møjsommelige litterære Arbejder“. Det saa ufordelag­ tigt omtalte Kapitel handlede om Købstedborgere, altsaa navnlig om Lavs- og Næringsret, og ved det følgende Kapitel om Bønder henvises der kort og godt til, at den nyere Lovgivning herom findes hos forskellige Forfattere, hvorpaa der gaas over til anden Part,

9 2