AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3 89 Det gaar forresten langsomt med min Restitution. Paa de sidste 3 Ugers Tid er Appetit, Fordøjelse kort alt det animalske aldeles i sin Orden; men Hovedet er endnu saa svagt, at jeg nu ikke har kunnet nedskrive disse Linier uden flere Gange at afbryde. Dog er og i den Henseende mit Tiltagende kendeligt, saa jeg vel efter Nytaar kan tiltræde mine Manuduktioner, dog at jeg formindsker Timernes Tal og ikke læser over en Time i Rad. I Højesteret kom- mer jeg næppe i den første Maaned. Jeg har i denne Sygdom for­ uden Callisen brugt Dr. Wendt [W inckler?], med hvem jeg har fundet mig vel. Han spørger flittig til dig og beder dig paa det venskabeligste hilset. Mere tillader min Tilstand mig ikke at skrive dig denne Gang, uden at Sophie, som har skrantet af og til men nu er taalelig vel, hilser dig paa det kærligste, at det i Roskilde staar vel til, og at Fader, som for en Tid siden har været her tillige med Oehlenschlæ- ger, Spies [Embedsmand i tyske Kancelli] og flere Venner hilser dig. Om kort Tid venter jeg at kunne sende dig et ordentligt Brev ej alene fra mig selv men og fra Sophie, der længes meget efter at underholde sig med dig men ej i min Sygdom har kunnet faa Ro eller Stemning dertil. Hvor meget vi begge ved denne Lejlighed har savnet dig, lader sig ej beskrive. Lev nu vel elskede Broder og lad os snart igen høre noget fra dig. Jeg lever i det glade Haab, at vi snart skal se hinanden igen sunde og veltilfredse; jeg skal da tage Erstatning for det sørgelige Liv, jeg har tilbragt i dette Efteraar. Din evig hengivne A . S . Ø rsted.“ Efter sin Hjemkomst fra Udlandet i 1804 holdt H. C. Ørsted med offentlig Understøttelse naturvidenskabelige Forelæsninger, blev i 1808 Medlem af Videnskabernes Selskab og noget senere Professor. Hans Interesser gik i denne Periode navnlig i naturfilosofisk Ret­ ning, dog saaledes at han undgik tysk Spekulations Yderligheder. Senere vil vi vende tilbage til den af H. C. Ørsted fremstillede Verdensopfattelse, hvilket ogsaa vil uddybe Forstaaelsen af A. S. Ørsteds Idéliv, selv om der her uden Tvivl var nogen Forskel mel­ lem Brødrene. Hos begge var det Kant, der havde lagt Grunden. A. S. Ørsted var vel noget mere teologisk præget, og H. C. Ørsted