Amalienborg_1.Del

Tidligere udkommet af samme Forfatter: » „ C H R I S T I AN S K I RKE “

§

jj

„ NY H AV N “

„NIELS HEMMINGSENS GADE“

§

jj

„ K N I P P E L S B R O “

„ D Y V E K E S G A A R D “ „ K J 0 B M A G E R G A D E “ „ K N A B R O S T R Æ D E “ „ L A R S L E J S T R Æ D E “ „ F A R V E R G A D E “ „ H Y S K E N S T R Æ D E “ „ K A L K E B A L L E N “ „ V E S T E R G A D E “

j

1

j [

§

|

jj

|

„ S T O R M G A D E “

§

„ B A D S T U E S T R Æ D E “ * „ J ERME R S T AAR N E T “ ¡ j „PEDER HUITFELDTS STRÆDE“ 1 KONG FRED. D. 5. RYTTERSTATUE g J

591769235

KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

AMALIENBORG 1. Del, HISTORISK-TOPOGRAPHISK BESKREVEN

VED

O. C. NIELSEN, C A S S E R E R , T O P O G R A P H .

Sophie Amalienborg.

A R N O L D B U S C K K J Ø B E N H A V N 19 2 5

E X L I B R I . S

K Ø B E N H A V N S R A A D H U S - B I B L I O T E K

EH

AMALIENBORG 1. Del, HISTORISK-TOPOGRAPHISK BESKREVEN

VED

O. C. NIELSEN, C A S S E R E R , T O P O G R A P H .

Sophie*Amalienborg.

A R N O L D B U S C K K J Ø B E N H A V N 19 2 5

I ,

)

>,

. ! '3 ::. .

'

i

S

?

£ '..ib

.

.

Al'. .

ti'

A M A L I E N B O R G N æ r v æ r e n d e Beskrivelse er ud a rb e jd e t efter ind- g a a e n d e G r a n s k n in g af de i Archiverne o g Bibliothekerne fo re ligg end e byhistoriske Værker, Bøger, Skrifter, Blade etc., o g navn lig ha r jeg haft g o d Nytte af J. P. T r a p s „K jø b e n h a v n “ , Carl B ruuns o g Dr. O. Nielsens ..Kjø­ b enh avn s H isto rie “ sam t „K jøbenhavn s D ip lom a ta rium “ . For at kunne give en fy ld e stgø rend e Beskrivelse af Ama iienbo rg s Tilblivelse og Skæbne g e n n em T id e rn e vil d e t væ re n ø d v end ig t at søge tilbage til Kong F red e rik den T red je s p rag te lsk end e D ronning, Sophie Amalie, som uden for V e ste r Port, om tren t paa den G rund , de r nu ind tag e s af Tivoli, havde sin egen Lysthave, som tid ­ ligere havde tilhørt G ø d e rt Braem, men som ,i 1650 var k ø b t af Hann ib a l Sehested, der g a lan t f o ræ re d e den til Hds. Majestæt. Ved Svenskekrigen pg K jøbenhavn s Belejring 1658 60 va r H a v e n imidlertid bleven i den G r a d ødelagt, at der af H e rligh ed en kun var tilbage nogle firkan tede Fiske- parke, som i m a n g e Aar blev hen ligg end e i en m e g e t for- søm t Tilstand, idet d e r nem lig i Mellemtiden, uden for Ø s te r P o r t paa T e rra in e t for Enden af So rted am ssø en , va r bleven an lag t et kongelig t Fiskehus med tilhø rende Fiskedamme, af hvilke A g g e r s b o r g s ø v a r en sidste Levning. Man kan let forklare sig, at D ro n n in g e n m e g e t on skede nu at have sin Lysthave et sikrere Sted in d e n , for Vol­ dene, o g som E rsta tn in g for den tidligere, D ronn in g en s

— 4 —

E n g h a v e uden for V e s te r Po rt, b e slu ttede D ro n n in g e n sig da til at indkøbe en Del af H a v e r n e uden fo r den gam le Ø s te r Po rt, det vil sige G r u n d e n e i Sf. S tr a n d s træ d e og B redg ad e (N o rg e s g a d e ) o g ud fo r D ro n n in g e n s T v æ r ­ g a d e ; da D ro n n in g e n havde b r a g t sit Køb i lykkelig O rd en , o g de Vaan inge r, d e r laa i Vejen for Anlæget, v a r bleven fjærnet, lod hun her, fra 1664, an læ g g e en H a v e paa P lad sen næ rm e st ved Sanct Annæ Plads. Fo r h u rtig s t at faa d e n sum p e d e G r u n d op fy ld t o g T e r r a in e t reguleret, befalede Kong en den 3die Septb. 1664, at U rcn ligh ed en fra G a d e r n e skulde føres til D ro n n in g e n s Have. Kongen s Befaling lyder sa a le d e s : „P ræ sid en t, b o r g em e s te r e oc raad i Kiøbenhafn . „F. 3. W o r g u n s t tilform. W o r is etc. er, a t j dennem , „som v re en ligheden af g a d e r n e h e r i s tad en vdfører, „tillholder at vdage vdi wo ris elschelige, kiere ge- „rnahls d r o n n in g e n s haffue, huis de af g a d e r n e vdfø- „rer, e fftersom d e r j la n g s omm e lig tid ey n og it effter „forige o rd re d id fø rt er. Etc. „ Ha fn iæ 3 sep tem b ris 1664. Di pi. 6/401. F ug tig h ed en b a a d e af G r u n d e n selv og fra det til­ løbende Vand blev o p ta g e t af en G rø ft, d e r va r g ra v e t uden om Hav en o g bl. a. o p to g V a n d e t fra R o s e n b o rg Have. Den 18de Novb. 1664 blev d e t endv id e re befalet, at den Gødn ing , der ud fø rte s af S taden, skulde kø re s til D ronn in g en s H av e o g den ny Vej imod S tranden . Det konge lige Brev h e rom h a r fø lg end e O r d l y d : „P ræ sid en t, b o r g em e s te r e oc raåd i K iøbenhafn. „F 3. W o r g u n s t tilforn. W o r is etc. er, at j dend „ a n o r d n in g g iø rer, a t huis møg, som h e r af staden „vdføres, w o r d e r fo rb j fø rt d ro n n in g e n s h au fg e oc „w ed siderne hos dend nye g io rd e wey imod stran- „den henlagt. Etc. » Hafn iæ 18 novemb ris 1664. Dipi. 6/404.

Allerede i 1668 var fo rnævn te G rø ft mellem Kongens o g D ro n n in g e n s H a v e r saa opfyldt med Snavs og Dynd, at en O p r e n s n in g var p a a træ n g en d e nødvendig , h v o rfo r Kongen den 3die Novb. befalede G en e ra lm a jo r Ruse strax at lade denne G rø ft rense ved Soldater. Den kongelige Befalings Ordlyd e r sa a led e s: „Gene ra l ma jo r Ruse. „F 3. W o r g u n s t tilforn. W o ris etc. er, at du g iø re r „dend ano rdn ing, at dend grøfft, som g a a r imellem „wo ris oc wo ris elschelige kiere gemah ls d ronn ing en s „hauffuer, straxen ved de soldater, som vnd e r dit „ reg imen te ere, bliffuer ryddelig oc reen giort, saa „at v and e t dervdj kand haffue sit frj løb. Etc. „ Hafniæ 3 novembris 1668. Dipi. 6/483. Samme Aar blev der f o re tag e t en Del A rbe jde r paa H a v e n s Udsmykning, hvo rom Anders Math isen H jø rrin g fortæ ller i sine Be re tn inge r fo r 1668: „H e r blev i dette Aar anvend t sto r Flid og m eg en „Om k o s tn in g paa Bygning og Lu sterevæ rk ba ade i „Ko n g en s o g D ronn ingen s H ave paa de herlige o g „ anselige P omm e r a n s h u s e o g paa de sto re Lysthuse, „R e n d e b a n e r og hine m ang e Billeder af Sten o g T ræ „ c g m e g e t Gardin svæ rk, som blev sat fo r Kva rte re rne „om U rte rn e o g udi Gangene , saa o g ved Siderne „af H av en udi sto r Mangfo ld ighed , som og k un stig e „ P y r am id e r og Spidse o g S ira tsporte udi Have rne , „item ny e x trao rd in a ire Vand sp ring o g k o stb a re Vand- „kon st der samm e sted s .“ Da H av en om side r var bleven færdig, i 1669, g jald t d e t for D r o n n in g e n om at faa p a a skynde t Op fø re lsen af et lille Slot, og sa a benævn e t det sto re Lysthus i Haven , o g det tik efter hende Navnet SO PH IE AMAL IENBORG . Det blev op fø rt paa en af d e .Grunde, som Kongen h avde b o rts kød e t til Anlæg af d e t island ske C omp agn is Rebe rbane , men som blev afkøb t C om p a g n ie t igen, o g

— 6 —

Slottets Be liggenhed blev No rd for H av en mellem Fre- deric iagade o g den n u væ r e n d e Am a lie n b o rg Plads. A rb e jd e t paa Slottet skred g o d t frem, o g fra 6te Aug. 1670 er d e r R eg n in g paa Sm e d e a rb e jd e r: „udi H. M. D ro n n in g e n s den s to re Bygn ing i den „ sto re H a v e ,“ o g ved den indre H avn s R egu le ring havd e man b o r t ta g e t de t smukke Bolværk af h u g n e Sten, som C h r is to f f e r Val- ken d o rf i sin Tid havde ladet o p sæ tte p a a b e g g e Sider af Ho jb ro , fo r at a n v end e S tenene til Sophie Ama lienbo rg . I e x trao rd in a ire Relationer af 1673 læ se s: „H e n d e s konge lige Ma je s tæ t Soph ie Amalie haver den „12te Marts i sin Residens, som er nylig b y g t i H aven , „ladet en Kirke indvie, hvori præd ike s 3 G a n g e om „U g e n “ c g de r ind re tted e s Bolig til en P ræ s t i P omm e r a n s h u s e t ; ved den T id maa det an tage s, at en Del af Slottet ha r væ re t ta g e t i Brug, thi det stod da n o g e n lu n d e fæ rd ig t i det Ydre, m eden s de r fremdeles a rb e jd ed e s v idere paa de t Indre, d e r paa G r u n d af Om s tæ n d ig h e d e r n e k rævede stø rre Om h u o g Ag t i Ud fø relsen end fra fø rst p a a regn e t. D ro n n in g Sophie Amalie v a r nem lig i 1670 bleven Enke, o g det Slot, der fra Begyndelsen kun havd e væ re t b e stem t til ko rtva rige Ophold , ma a tte ind re tte s saaledes, at det kunde tjene som fast Bolig; deraf fulgte, a t man stad ig saa sig n ø d s a g e t til at f o ra n d re o g om b y g g e og helt fæ rd ig i O rd e ts s træ n g e s te F o rsta n d blev d e t fø rste Am a lienbo rg aldrig. Slottet, som havde 3 E tager, b e stod af en M id tb y g ­ n in g med frem s p ring end e Midtparti, fo ran hvilket en m o r ­ som, b re d udbu e t Dob b e lttrap p e fø rte op til an d en E ta g e ; o v e r M id tp a rtie t va r de r en O v e r b y g n in g med Kuppel o g Krone, paa b e g g e Sider laa lange, lave Bygn inge r, d e r fo r b a n d t Hov e d b y g n in g e n , o g hv e r af disse havde en høj Pavillon. Ebban Slottet va r p lan tet flere Rækk e r-L ind e træ e r, o g d é r Var sten lag te T e rra s se r, h e g n e d e med Balustrader,

. — 7 —

h v e r man havde a n b r a g t sto re P lan te r i Baljer, Apricos- træ e r c g Mandelbuske. T e rra in e t retud fo r H o v e d b y g ­ n ingen var en b a r Forplads, der var .skilt fra den øvrige H a v e ved en Kanal, langs hvis indvendige Side var op fø rt en Ba lu strade og midt paa denne en s to r Sm ed e je rn spo rt med fo rgy ld t N av n e træk o g K rone mellem 2 Piller smyk ­ ket med Fe ston s o g Blomsterkrukker. Langs den n u væ ­ rende Sanct Annæ P lad s’ No rd side laa en Række Smaa- huse, der tjen te til Opho ldssted for Livgarden, o g langs Udk an ten af hele S lo tsterrainet stod 19 Egepæ le med Lan terner. Med H e n s y n til Slottets Ind re skal anføres, at man allerede den G a n g havde Fo rstaaelse af en E levators Vel­ signelser, idet de r fo refandtes et E levatorrum , de r var fo rsyn e t med en b roderet, op fa rende Stol, o g som førte op g e n n em hele H u s e t til Pavillonen paa T a g e t Ud mod H a v e n laa Comoediesalen, hvo r franske Ac teu re r op- tr a a d te ; de r fandtes et Stillads fo r Musicanterne, stafferet med G a r d in e r af g r ø n t Tøj og ande t skøn t Zirat. Bag ved T h e a tr e t laa flere Kamre til Pa ak lædn ing srum , G a r ­ d e ro b e m. m. F ra Italien, hvo r det musicalske D ram a h a r sit H j em ­ sted, sp red te s i Løbet af det 17de A a rh u n d re d e en Masse O p e r a k u n s tn e r e til de eu ropæ iske Storstæder. Det var bleven Mode, at man ved alle Festforestillinger, de r skulde tjene Kong em ag ten til Forherligelse, op fø rte Ope ra e r. At vi he rh jemm e paa dette T id spunk t endnu ikke kendte Be­ g r e b e t „O p e r a “ , viser en Udtalelse i den danske Maaneds- avis for 1678, hvori det bemærkes, at der til H am b u r g er an k omm e t n o g le : Commediant-Spillere, som kalder sig O p e r is te r : „och med Sang udføre alt det, som a g e r e s “ . Saa kom T u re n til D anma rk o g gennem sin M in ister i P a ris lod Christian den F em te i 1681 en fransk T r u p indkalde, o g denne synes a t være b e sta a e t som H o f tr u p lige til 1720. N o g e t efter blev de r fo rsk reve t et tysk Op e ra se ls k ab og saa for Hoffets Regning. Den fik nogle

A a r sen e re anvist Bolig i S k ræ d d e rn e s Laug shu s i B ro ­ læg g e rstræ d e , og h a r nok ikke altid haft g a n s k e let ved at faa de lovede G a g e r udb e ta lt u n d e r de den G a n g h e r ­ skende slette F inansfo rho ld . Ib land t de indkaldte K ræ fte r b e fa n d t sig den af den d a n s k e Scene saa fo rtjen te René Mon ta igu . Til det sceniske Ap p a ra t h ø rte d e t kgl. Kapel, d e r lededes af F r a n s km a n d e n G a s p a r Besson, og som i 1683 be stod af 8 sa akaldte „V io lo n g s “ . F o ru d e n disse v a r til Kapellet kny ttet 4 H o fm u s ic an te r. Dertil kom e n d ­ videre Balletten, hvis Leder va r den se n e re b e k end te F r e ­ derik Pillcy. Blandt de m a n g e Forestillinger, som de tte P e rson a le i T id en s Løb op fø rte i Sophie Am a lin sbo rg s Comoediesal, kati nævne s den, d e r fand t Sted paa Hs. Maje stæ ts Fød se lsdag , den 15de April 1683, ved hvilken Lejlighed man gav en Ope raballet, hvortil D a nm a rk s sto re Salmedig ter, T h om a s Kingo, havde fo rfa tte t Tex ten . Sa a frem t Sophie Am a lien b o rg va r bleven bevaret, vilde de t sikkert ba ade have in te re ss e re t o g im pon e re t Jslutids- m.enneskene i samme G ra d som det im p o n e re d e Datiden ved sin R igdom o g sin i italiensk Stil g e n n em f ø r te P ra g t. De t var, efter alle Sk ild ringe r a t dømme, et Æ v e n ty r - palads, men ko rt o g g land sfu ld var dets Skæbne. 1685 skriver Hen rik G e r n e r : Slottets skønne Be liggenhed med den tilhø rend e s to re H av e foran sig illustreres udmæ rk e t g e n n em en Beskri­ velse af Hoffesten, som blev a fho ld t den 5te Octb. 1676. Kongen og D ronn in g en t o g samm e D ag til Kjøbenhavn , for at d eltage i Fe stlighederne, o g E n k e d ro n n in g e n k ø rte dem i Møde med 9 Ka ro sse r ved Dy rehaven . Ved An ­ kom sten til Staden blev Kanon e rn e p a a Vo ldene tre G a n g e løsnede, Helliggeist Kirkes S an g væ rk spillede, o g d e r var saa sto r 1 rængsel, især paa Slotspladsen, at man næpp e kunde komme igennem. Om Aftenen var De re s Majestæ- H vo r skulde vel min Pen Am a lib o rg op tegn e , c g al den He rlighed , som d e r er, ret o p regn e . Der alt lang t mere er, end jeg udsige kan, ti H aven ene ha r Skov, F r u g t o g Sp ring ev and .

— g —

te r tilligemed Prin s J ø rg e n og andre fyrstelige P e rs o n e r G æ s te r hos Hds. Maj. Enked ronn ing en paa Sophie Am a ­ lienborg, o g da de begav sig d e rhen Kl. 7.,. blev d e r fra Niels Juels Altan affyret 18 Kanonskud og fra 4 O r lo g s ­ skibe i Havnen , hvilke var b ehæ n g te med 1500 Lyg te r blev sv a re t med lige saa m ang e Skud. I H a v e n var 12 store Co lo sse r med .Lys indeni o g V andkon sten , de r var besat med 8 Lygter, var saaledes indrettet, at hve r saa ud som 12 Stjærner. Imellem H a v ­ nen og Slottet var en Æ r e p o r t med ,Q Taa rne , og selve Slo ttet var p ryd e t med 400 Lyg te r med Enk ed ronn ing en s V a lg s p ro g o g Navne træk i Midten. Banke tten var m eg e t præg tig , og Jiver G a n g nye Ret- te r blev in d b a a re t eller Skaaler udbragtes, fyredes med K a n o n e r ; da Festmaaltidet var til Ende, blev et stateligt Fy rvæ rke ri an tændt. Kl. 10 om Aftenen, da K o n g e p a r r e t d r o g hjem igen, fyredes de r med Kanoner, og paa Vejen udi alle G a d e r var Lys udi V induerne. Den 7de Marts 1685 befalede Ren tek amm e ret at tag e Syn over det Bolværk la ng s 'S trand sid en fra det nye Kvæst­ hus til To ldboden , d e r var anlagt 1680, o g desuden o v e r et Batteri uden for D ronn ing en s Have, en Bro ved K a ­ ste lspo rten og en fo r Sophie Ama lienbo rg Have. En Del af sid stnævn te Befæstn ing sarbejde var allerede be stem t i 4664 at skulle ud føres af Ruse i Fo re n in g med Kastellet mellem dette og den islanske R e b e rb an e ; d e t frem g a a r af et Syn i 1666, at det da endnu ikke var færdigt, m e n paa G r u n d te g n in g e n fra 1674 ses mellem Kastellet o g Sanct An næ P lads en Vold og en lille Bastion, hvori en V e jr­ mølle; da disse ikke ellers ses, er de sikkert fo rsvundn e ved In d re tn ing en af Amalienborg Have efter dette Slots Brand. Enk ed ro n n in g Sophie Amalie døde den 20de Febr. 1685 paa sit Æven ty rslo t, o g den 24de Pebr. udgik Hs. Maj. Kongen s Brev med P a a b u d om S o r g for E n k e d ro n ­ ningen. Den 14de Marts ud sted tes kongelig Befaling om Sø rg eg u d stjen e ste , den 16de Marts om L igbegænge lsen

— 10

cg' 17de Ma rts om B o rg e r s k a b e ts P a ra d e ved E n k e d r o n ­ n ing en s Beg ravelse den 26de Marts. Ved A rvede lingen tilfaldt Sophie Am a lie n b o rg Kon ­ gen, o g det blev here fte r, indtil B rand en »1689, b eb o e t af konge lige P e rso n e r, saa lede s nævn e s P rin se sse n s F o r g e ­ mak o g C a b in e t o g P rin s en s F o r g em a k o g Sovekamme r, men Slottet blev endv ide re b e n y tte t til enkelte sæ rlig p rag tfu ld e Ho ffe ste r, hvortil d e r ød sled e s colossale S um ­ mer, o g en s a adan g lim re n d e H o f f e s t fand t Sted i An led ­ n in g af Kong en s 44 Aars Fød se lsdag , den 15de April 1680. T itlen paa det Festspil, de r skulde g a a o v e r den kgl. Scene i O v e rvæ re ls e af den kgl. Familie o g en Mæ n g d e Rang s- o g S t a n d s p e r s o n e r lød s a a le d e s : „D e r ve re in ig te G o tte r s t r e i t“ , o g h and led e om K rig o g F red o g hvo rlede s Krigs- o g F r e d s g u d e r n e om s id e r b lev fo renet. Denne no table Festfo re stilling k u n d e imidlertid ikke spilles paa Slottets sædv an lig e Comoed ie sa l, thi fo r at k u nn e f r em ­ føre de tte Festspil med dets s to r e my tho log isk e Appa ra t, med G u d e r o g G ud ind e r, H y r d e r o g Hy rd ind e r, o g m a n g e ov e r r a s k e n d e S c en e fo rand ring e r, som ikke kund e ske ud en ved H jæ lp af et indviklet Maskineri, havd e de t væ re t n ø d ­ vendigt, tæ t o p m o d Sophie Am a lienbo rg s riordre Fløj; a t o p fø re et interimistisk, men k o s tb a r t O p e r a h u s af F y r r e ­ træ , et deiligt ud sire t T h e a tr um , 90 Fod i Læ ngd en og 40 Fod i B redden. Selve Scenen in d to g en T red jed e l af Rummet, o g d e r va r ind re tte t h enved 200 S iddep lad se r for T ilskue rne . Ved en Sø jleg ang var de tte O p e r a h u s sat i Fo rb inde lse med Slottet, hvo rfra Kongefam ilien havde sin eg en Ind ­ gang , hvis S id evægg e v a r d e c o re red e m e d p ræ g tig e T r a n s ­ p a r e n te r Allerede he r va r d e r b e r e d t de høje H e r s k a b e r en Overra ske lse , idet man i Midten af G a n g e n havde o p fø rt 2 sto re K lippeg ro tter, om g iv n e åf T r æ e r o g Planter, o g i hv e r af disse G r o tt e r sa a s en S a ty r s id d e ved det s p a rs omm e Lys a f en enlig Lampe. O v e r den for Publi- cum b e s tem te I n d g a n g var opstillet to Billedstøtter, G u d s ­ fryg ten o g Re tfæ rd igh ed en , d e r skulde forestille Hu se ts

11 —

—

Vog te re . 1 en Bue over P o rten saas Kongens Navne træk med Ind sk riften : „ P ie ta te Magnus, Magnu s et ju s titia “ . B ygn ingen s Indre var smykket pragtfuldt. T ilskue r­ p ladsen oplystes af henved tu sind smaa Lamper, saa det g a v en herlig P a ra d e og Anseende, og var d e co reret med Mos o g E n e bæ rn s , i hvis Løvværk man sa a Gu ldæb le r c g C itr o n e r skinne. Langs Væggene va r opstillet sto re T r a n s p a r e n t e r af ty nd t hvidt Silketøj g e n n em trukk e t med Olie o g med Kongens Navnetræk pa a tryk t i fo rgyld te Bog staver. P a rte rre t, saavel som de derudi gjo rte Bænke, var med E n e bæ r træ e r og Buske net o g p rop e r stafferet. Koret og' O rc h e s tre t sad skjult for Publicum imellem Sce­ nen c g en langs denne opført Forhø jning , hvo rp a a d e r va r in d re tte t B lomsterrabatter, som sp red te de re s Duft o v e r hele Rummet. Det hvælvede Loft var d e co re re t som en H imme l med gyldent Stjærnetæppe. Hele Salens ind re va r efte r en datidig Beskrivelse fo rvand let til en g r ø n o g du ften d e Løvsal; der var o fret m eg e t paa Mecanik o g Udstyr, Fy rvæ rkeri o. a., o g det hele gik ud paa at fo r­ herlige K o n g Christian den Femte. F ød se ls d ag en kom og Stykket, som udførtes af et tysk Ope raselskab , be stod af et Forspil o g 3 Acter og P rc lo g u s, fork læd t som Hyrde, giver i Forspillet Kongen, hvad Kong en s er, og lykønsker ham i Anledning af hans Fød se lsdag sfe st. I første Actus blev man Vidne til, at de 4 K rigsguder, Mars, Pollux, C a s to r og P e rsen s i en Sky n edkom paa Th e a trum unde r Paukers, T rom p e te rs c g K anone rs Lyd og Knald, hvilket var Fo restillingens Clou, o g i 2den Act paa Bag tæppet saas Sophie Amalien­ b o r g Slot, de r tænk tes som Musernes Sæde, og endelig i S lu tn ing sacten blev man Vidne til en Fo rsam ling af G u ­ der, de r fo rherligede Majestæten, o g tilsidst fø r Tæ p p e t faldt, s te g til H immels paa en Sky unde r Leveraab fo r Kongen o g hele det kongelige Arvehus, medens P auk e rn e c g T r om p e te r n e skraldede fra Orchestret. T ex ten , som skyldtes den slesvigske P ræ ste søn Bur- chard, havde næppe g jo rt Lykke nutildags, men den hen

— 12 —

rykte vore F o rfæd re , o g D a g e n e fte r talte man kun om O p e r a e n og alle den s H e rlig h e d e r. „D e n p o e tisk e Mer- cu riu s“ to lke r K jøb e n h a v n e rn e s F e stg læ d e i de L inier: In Summa, mand ei veed vel udi M a nd em ind e , At slige O p e ra h a r væ re t h e r at finde, Music o g T r a g tem e n t den Priis bæ r o g s a a hiem, At alt paa Konge-viis er k omm e n p r o p e r frem, Ja hele No rd e n vil den D a g med D em a n t skrive, Udi Carbunke l-S te en fo r æv ig D a g at blive. Musikken til Værket, som va r c om p o n e r e t af Schindler, er g a a e t tabt, meden s selve D ig te r væ r k e t fo re finde s i den H je lm stie rne ske Sam ling paa de t sto re kgl. Bibliothek, o g skal væ re det s amm e Exemp lar, d e r b e n y tte d e s af Souffleuren fire D age efter den nu b e sk revn e ^Fest ved den sø rge lige G e n ta g e ls e af Forestillingen, d e r sku lde b ring e saa m eg en So rg o g Ulykke o v e r Byen. O p e ra e n havde vakt s to r Jubel, o g fo r at im ø d ekomm e et alm indeligt udtalt Ønske, befalede Kongen, d e r havd e f unde t m eg en Beh ag i Festspillet, at Fo restillingen skulde g e n ta g e s den 19de April, fo r at alle de, som paa G r u n d af den ind sk rænkede P lad s eller som Fø lge af de re s lavere Rang, ikke havde kunn e t indlades ved selve F e stfo re stil­ lingen, kunde blive d e la g tigg jo rte i de D ive rtissements, d e r havde g jo r t saa s to r Lykke o g faa Lejlighed til at b e u n d re det herlige Værk. 1 m an g e k jø b e nh avn sk e H jem , særlig b land t Børnene, imøde sa a man med Læng sel og F o rv e n tn in g den 19de April, d e r skulde b ringe ^Øjne og Ø ren saa m ang e hidtil ukend te o g tillokkende Nydelser. Ifølge P r o g r amm e t skulde O p e r a h u s e t a abn e s Kl. 3 Eftrrn. fo r de festlig smykkede o g skue ly stne Skarer, idet Forestillingen denn e G a n g va r a n sa t til at finde Sted Kl. 4, maaske næ rm e s t af H e n s y n til d e t fo r en s t o r Del u n g ­ domme lige Publicum, hvis N a tte søvn ikke m a a tte f o r s ty r ­ res. Hø je og Lave, Mænd og Kvinder, lige fra b e d a g e d e O ld inge og ned til gan sk e sm a a Børn fyldte T ils k u e r bæ n ­ kene til allersidste P lad s ; fo r d e t tæ t pakkede H u s gik Tæ p p e t op, man var komme t ig e n n em Forspillet o g G u

— 13 —

d e rn e havde fo r e ta g e t deres Ned stign ing til Jorden, da den fyldte Sal op s k ræmm ed e s af R a ab e t: „Vand, V a n d “ . Man s tirred e raadvilde paa hverandre. I næste Øjeblik b e h ø v e d e man ikke at spø rge, da havde man Syn nok fo r den o v e r hæ n g e n d e Fare. En Lampe, hvori Olien rime­ ligvis va r opb ræn d t, var exploderet o g den b rænd end e Væge faldet ned i de let fængelige Enebærris. Det t ø r ­ rede G r ø n t havde fænget, hele Scenen stod i Løbet af faa M in u tte r i F lammer. Man styrtede i vild F lug t mod Sa­ lens en e ste U d g a n g , hvis Døre ulykkeligvis gik indad; de sid ste vilde væ re de første, o g de første forh indrede d e sidste. Rædslen havde g reb e t alle, og der op stod nu en fryg te lig Panik. Det lykkedes d o g en større Del af T ilskuerne tillige­ med O r c h e s tr e t o g Acteurerne, der var kendt med Lokali­ te te rne , at komme ud af den b ræ n d e n d e Bygning gennem de b a g Scenen a n b r a g te Udgange , men og saa he r besvær- ligg jo rde s F lugten, idet Folk, d e r ved at sp ringe ned i Or- c h e s te rrumm e t, for derfra at klatre op paa Scenen, faldt over hv e rand re . Folk kæm p e d e rasende for at naa ud, tram p e d e h in ­ anden ned, hylede o g skreg, o g de skrækkeligste Scener pa a fulg te. I et Nu v a r U d g a n g e n spæ rre t af en op ta a rn e t M e n ­ neskema sse , og for a t g ø r e Ulykken fuldstændig, fand t man V indu e rn e tilgitret, og sa a den Udvej var lukket. Il­ den s P lud se lighed o g vold somme Kraft h ind red e de Fo l­ kema sse r, d e r e fte rh a and en va r ilet til ved de frygtelige Ræd selssk rig ; i at b r i n g e 'r e tt id i g Hjælp til de ulykkelige In d e spæ rred e . I Løbe t af et Kvarter var hele O p e ra h u s e t lagt i Aske, efter at F lamme rne , den kvælende R ø g o g den voldsomme T ræ n g s e l havde kostet, efter hvad man mente, 260 M e n ­ ne sk e r Livet, ihvervel den communicerede Liste kun spe ­ cificerer 171 P e rs on e r. En Del af dem, der naaede at komm e ud, var bleven saa ilde tilredt af Ilden, at de kort

— 14 —

efter døde, m ed en s m a n g e a n d re fik S a a r o g Mæ rk e r de raf for Livstid. 1 ra s end e F a r t f o rp lan ted e Ilden sig til det p r a g tf u ld e Slot, af hvilket i T iden Kl. 4—8 den n o rd lig e F o r b in d e l­ sesfløj o g H o v e d b y g n in g e n blev e t Rov fo r Luerne, m e ­ den s den anden Fløj m e d Kirken o g Bygn in g en Jaftgs H av en s Vestside blev skaanet. Det v a r en m e g e t trag is k A fslu tn ing paa det fø rste smukke lille Am a lien b o rg S lo ts Existens. Saa stærk v a r Branden , at man en T id f r y g te d e for, at de m a n g e Skibe, der laa pa a Rh ed en uden fo r Slottet, c g s a a skulde blive e t Rov fo r Lue rne Kongen , som ne top havde holdt S ta tsra ad om E fte rm id d ag en , kom m é d hele sin H o fs ta t ilende til o g va r Vidne til de t sk rækkelige Øde lægge lse svæ rk . Da Ildens M a g t var dæmpet, saa man d e f o r b ræ n d te L eg eme r ligge i en s to r H o b inden fo r U d g a n g s d ø r e n . Hele Dagen o g den p a a fø lg en d e Na t v a r B ra n d tom te n belejret af fortvivlede Menne ske r, d e r s ø g te efter d e ré s Kære bland t de fryg te lig lem læ stede o g f o r b ræ n d te Le­ gemer. Den ene h jæ rte s kæ re n d e Scene afløste den and en , d e t hele va r en E lendighed, d e r ikke e r til at beskrive, Sø rgelig ts og me st op rivende h a r d o g sikkert væ re t Synet af de fo rb ræ n d te Børnelig, som B ran d ste d e t frembød . Mang e af de fo rb ræ n d te Legemer, som u d d r o g e s a f Asken, kunde ikke kendes og man fand t m a n g e h e r o g der, som havde om f a v n e t h inanden med A rmene, uden T vivl fo r at redde hinanden , sam t en B rudgom , d e r allerede h av d e væ ret i sin Frelse, men i H a a b om at red d e sin Brud h avde beg iv e t sig ind i F a ren igen og va r b leven b ræ n d t tilligemed hende. Man hø rte allevegne J amm e r o g E lendighed , Suk o g G ra ad , en H u s tru søg te sin Mand, en Mand sin H u s tru , Børn Fo ræ ld ren e o g F o ræ ld re n e Bø rnene, en Ven den a n ­ den, en B roder sin Sø ste r o g m e d H jæ r te n s T a a r e b e ­ k lagede deres Ulykke, ja de r v a r næ sten ingen fornem Familie eller Hu s i K jøbenhavn , hvo r d e r ikke va r S o r g

— 15 —

o v e r S læg t eller Venner, og der var de Familier, som sa v n e d e 16, ja 20 Pe rsone r. O v e r 3/ 4 af de Om kom n e hø rte til Byens fo rnem ste S læ g te r o g m e s t an se te Borgerfamilier, Officerer o g Hof- fets P e rso n a le sam t af de skønneste Kvinder o g unge v e lo p d ra g n e Børn. T a b e t af Klæder, Guldkæder, A rmba and , Ringe, Cle- nod ie r o g an d re S irater blev b e reg n e t til nog le tu sinde Rdl. o g Slottet med de herlige Meub ler til nogle T ø n d e r Guld. D e r va r alm indelig So rg i hele Staden, o g den 20de April udg ik fø lg end e kongelige Anordn ing , hvori det kund- g jo rdes, at alle de ved B randen omkomne Menne ske r skulde b e g ra v e s uden God tgø re lse til Kirke, P ræ st og S k o l e : „D. H a n s Bagger. „C. 5. W o r na ade tilforn. Voris etc. er, at du strax „den a n o r d n in g giør, at alle de mennisker, som j g a a r „udj jld eb rand en h e r j staden ere omkomne, deris Hig „bliver b e g r a v n e forvden nog en rettighed d e rfo r af „kirke rne o g p ræ ste rn e sam t skolerne o g deris betien- „ te r at maa p ræ tende ris. D og dersom de vedkom- „m e n d e af egen god villie dennem med n o g e t .ville „betenke , sta n d e r det dennem frit for. Der efter du „d ig etc. Befalendis etc. „ Ha fn iæ d. 20 aprilis 1689. Dipi. 7/260. Man saa i de næ rme ste Dage de Døde blive ba a re t bort, en Del til G raven , and re til deres Hjem, men aller- ynke lig st va r at se, at ingen fandtes hel, idet enten H o v e ­ det, A rme eller Ben var borte, og det kostede derfo r sto r Mø je at g e n k e n d e dem. Til M inde om den sørgelige Begivenhed blev der S ø n d a g e n efter holdt Sø rgetjeneste i alle Landets Guds- hu se o g de r blev præd ike t saa bevæget, at alle g ræ d , hvortil o g s a a selve Evangeliet om Christi Bo rtg a n g bidrog,

— 16 —

idet det gav særlig An ledn ing til at give H e n ty d n in g e r til den s ø rg e lig e T ild ragelse. v En Del af M eub le rn e fra d e t b ræ n d te Sophie Ama lien ­ b o r g flyttedes til R o s e n b o rg o g K jøb enh avn s Slot. Male­ rierne, d e r for en sto r Del fremstillede fy rstelige P e r s o ­ ner, isæ r E n k e d ro n n in g e n s næ rm e s te Slægt, førtes til Ro ­ senbo rg . Fo r Da tidens stræn g e , b ibelfaste T ro e s a n s k u e ls e stod den trag isk e Begivenhed, d e r ved en b r a t Død bo rtrev saa m ang e Sjæle u f o rb e re d te o g b e ta g n e af verd slig Lyst c g G læde, som en fryg telig S traffedom , d e r va r be slu tte t i H e r r e n s Raad, for at vække til alvorsfuld E ftertanke, til Selvprøvelse og Om v end e lse fra Synden s Veje. Saa- ledes forlod Joh an Ocksen (død som Biskop i A a rhu s 1738), de r den G a n g s tu d e re d e Lægev id en sk ab ved K jøbenhavn s Un ive rsite t „i Anledn ing at sin v idunde rlige Frelse fra Døden i F lamm e rn e “ , d e r røvede han s to Sø stre Livet, sit S tudiefag, for at hellige sig den G u d m e re v e lb eh ag e ­ lige P ræ s te g e r n in g . Mag. Iver Brinck, hvem den d an ske Kirke i London takk e r sin Tilblivelse, sky lder uden Tvivl sit religiøse G e n n em b r u d den Om s tæ n d ig h e d , at han selv med Nød o g næppe undgik Døden, m e d e n s Jians T r o ­ lovede omkom i Flammerne. Blandt and re, der, som ved et Under, blev frelst ud af det b ræ n d e n d e Hus, sv a r og sa a den sene re C v e r k amm e r h e rr e o g S ta tsm in iste r u n d e r C h ri­ stian den Sjette, Carl Adolph v. Piessen, d e r o v e rvæ re d e Forestillingen som en af de kong e lig e P ag e r, o g hvis Moder, Søster, T a n t e o g Fæ tte r fand t Døden i Luerne. Som h ø jtb e d a g e t O ld ing lod han i J a n u a r 1754 indbyde en jævnaldrende, den 76 Aa r gam le R e b slag e r Bertel J a ­ kobsen Møller, d e r o g sa a havde væ re t Ø jenv idne til Kata- strophen , hos sig til Taffel, fo r i Næ rvæ re lse af m ange fo rn emm e H e r r e r ved d enne s Fo rtæ lling at opfriske E rind ring en om den fo r ham saa be tydn ing s fu ld e Dag. Til M inde de rom skænkede P iessen ham et s to r t Sølv­ b æ g e r med en af P r o fe s s o r Anchersen fo rfa tte t inscription. En paa den Tid m e g e t bek end t Mand, E ta tsra ad J ø r

— 17 —

gen Elers, havde ved B randen mistet b e g g e sine Børn, Soph ie o g E g g e r t Elers, hvilket gav An ledn ing til, at han ved T e s tam e n te af 29de Novbr. 1691 s kænkede he le sin F o rm u e til g ud e lig e o g sam fund s ny ttig e Ø jemed, o g b e ­ stem te d e ra f 30,000 Rdl. til Op fø re lse af de t e f te r ham opka ld te Colle'gium, som vil bæ re han s N avn i taknem lig E r in d r in g til sildige Slægter. S trax efter Sophie Am a lienbo rg s Brand var Christian den F em te s tæ rk t o p ta g e t af T a n k e n om at lade Slottet g e n o p f ø r e o g havde storstilede P lan e r for. H a n havde allerede ved sin R ege ring stiltræde lse tænk t paa at op fø re et nyt Re siden sslo t i S tedet for den gamle, u reg e lmæ s­ sige og uan selige Bo rg paa S lotsholmen, og nu op stod T a n k e n hos ham om at b e n y tte Sophie Amalienbo rg s G r u n d til de t nye Slot. H e r kund e m a n fo rme Anlæget la ng t frie re end paa Slotsholmen, h v o r Ko n g e b o rg e n efter- h a a n d e n v a r bleven klem t inde mellem and re Bygn inger, o g alle d e U lemper, de r v a r f o rb u n d e n med den succes­ sive Om b y g n i n g af et b eb o e t Slot, vilde p a a den Ma ade svinde bort. Kongen befalede d e r f o r Ole Røm e r at frem ­ komm e m ed F o r s la g om P lad sen s Benyttelse, og h a n s Forslag, d e r a p p r o b e r e d e s af Kongen den 16de Aug. 1690 med d e t Tillæg, at han selv skulde være „D ire c teu r over Væ rk e t“ , gik ud paa, at P lan tag en skulde a f hugg e s o g en ny plantes. Ole R øm e r ledede i 1690’e rne de f o r b e re d e n d e A r­ be jd e r o g P lad sen skulde lang s Am a lienbo rgg ad e , hvo rved fo rs ta a s Sanct Annæ Plads, o g ved Enden im o d G ro tten , h v o rv ed fo rsta a s B redgade, omg ives med en 30 Alen b red o g 5 Alen dyb G rav, medens d e r v a r P lank evæ rk e r o g Stak itte r mod Ny T o ld b o d g a d e , som nu opstod, o g p a a den n o rd lig e G ræn s e , som laa i Næ r h e d e n af To ldbodve jen . Den 23de April 1692 udkom kgl. A n o rd n in g om An- Iæggelse af nu væ re n d e Sanct Annæ P lad s: „C lau s Rask. „ C. 5. Vo r n a ad e tilforn. Sa ason r d e r til dend gade s „ind rettelse, som vj alle rna ad ig st h a v e r reso lveret at

18

„skal an leggis fra Q væ s th u u s e t h e r i s tad en fo rbj de „ny møller oc langs siden af g r a v e n e f o r enden af „Am a lienbo rg s h a u g e ind udj N o r g e s gade, b ehøv e s „ een deel af d e t huu s oc plads, som ligg e r paa hiør- „ n e t af S tr a n d s træ d e t oc tilh ø re r Sø ren Sø ren sen , jnd- „ v a a n e r h e r samme sted s, saa er vo res etc., at du strax „ en ten i m indelighed a c co rd e re r ined bemelte Sø ren „S ø ren sen om fo rn e fn te stycke huu s oc plads, hvad „ h a n n em d e rfo r billigen b ø r at gives, eller oc, om „h an d fo r høit skulle p re te n d e re , det ved ,u-villige „mæ n d lader ta x e r e oc o s d e rom sa avelsom om dets „billig b etaling s m a ade din a lle ru n d e rd an ig s te e rk læ ­ r i n g oc fo rslag til videre a lle rn a ad ig ste reso lution „med fo rd e rlig ste tilstiller. D e rm ed etc. „ H a fn iæ dend 23 aprilis an n o .1692. Di pi. 7/382. o g samm e D ag ud sted te s kgl. Kundgø re lse om, at H u s e o g P la d s e r om k rin g Am a lie n b o rg ere fri for S k a tte r: „K iøb enh a fn s mag istrat. „C. 5. Vor na ade tilforn. Vide maa j, at vj allernaa- „ d ig s t ville, at alle de huse, h a u g e r oc pladzer, byg te „oc u-bebyg te, som ere b e ligg end e om k r in g Amalien- „ b c r g he r udj stad en oc os tilhø rende , skal, omend - „sk iøn t de i g ru n d ta x te n findes indførte, fo r g r u n d ­ s k a t sam t ald anden ty n g e oc p a a leg vere frj „oc fo rskaanede. De re ffte r j ede r etc. Befalendis etc. ,, Ha fn iæ dend 23 aprilis anno 1692. Dipl. 7/383. Den 13de Septb. 1692 bev ilgede Kongen en .Sum til An læge t af Ny T o ld b o d g a d e , d e r skulde g a a fra Strand- s træd e ud imod T o ld b o d e n langs Am a lie n b o r g Have s P lankevæ rk , og An læge t blev o g s a a p a a b egynd t, men f ø rst g jo rt fæ rd ig i 1714, o g i dette, o g fø lgende Aa r indtil 1718 ivæ rksattes temme lig betydelige O p fy ld n in g e r ud. i Havn en . i 1694 und e rh and led e s d e r med den navnkundigei svenske Architect o g Bygm e ste r N. Tessin, o g d e n n e leverede

19

sto re p r a g tf u ld e T e g n in g e r, som forelaa fæ rd ige i 1697, paa hvilke Slottet viste sig af sto r L ighed ,med de t s en e re op fø rte C h r is tia n s b o r g ; han s Plan krævede imidlertid fo r sto re S umm e r o g blev d e r f o r lige saa lidt g e n n em f ø r t som Ch ristian den Fjerdes P lan om et Slot paa s amm e Sted. E t M inde h a r vi dog om det pa a tænk te sto re Slot, idet d e r pa a den a n d e n Side af Amalienbo rg , ved „den G ade som løbe r til Sanct Anne B ro “ , nu væ re n d e Fredericia- gade , op fø rte s O p e ra h u se t, som i vo re D ag e beny ttede s til R ig sd a g sb y g n in g .