Amalienborg_1.Del

11 —

—

Vog te re . 1 en Bue over P o rten saas Kongens Navne træk med Ind sk riften : „ P ie ta te Magnus, Magnu s et ju s titia “ . B ygn ingen s Indre var smykket pragtfuldt. T ilskue r­ p ladsen oplystes af henved tu sind smaa Lamper, saa det g a v en herlig P a ra d e og Anseende, og var d e co reret med Mos o g E n e bæ rn s , i hvis Løvværk man sa a Gu ldæb le r c g C itr o n e r skinne. Langs Væggene va r opstillet sto re T r a n s p a r e n t e r af ty nd t hvidt Silketøj g e n n em trukk e t med Olie o g med Kongens Navnetræk pa a tryk t i fo rgyld te Bog staver. P a rte rre t, saavel som de derudi gjo rte Bænke, var med E n e bæ r træ e r og Buske net o g p rop e r stafferet. Koret og' O rc h e s tre t sad skjult for Publicum imellem Sce­ nen c g en langs denne opført Forhø jning , hvo rp a a d e r va r in d re tte t B lomsterrabatter, som sp red te de re s Duft o v e r hele Rummet. Det hvælvede Loft var d e co re re t som en H imme l med gyldent Stjærnetæppe. Hele Salens ind re va r efte r en datidig Beskrivelse fo rvand let til en g r ø n o g du ften d e Løvsal; der var o fret m eg e t paa Mecanik o g Udstyr, Fy rvæ rkeri o. a., o g det hele gik ud paa at fo r­ herlige K o n g Christian den Femte. F ød se ls d ag en kom og Stykket, som udførtes af et tysk Ope raselskab , be stod af et Forspil o g 3 Acter og P rc lo g u s, fork læd t som Hyrde, giver i Forspillet Kongen, hvad Kong en s er, og lykønsker ham i Anledning af hans Fød se lsdag sfe st. I første Actus blev man Vidne til, at de 4 K rigsguder, Mars, Pollux, C a s to r og P e rsen s i en Sky n edkom paa Th e a trum unde r Paukers, T rom p e te rs c g K anone rs Lyd og Knald, hvilket var Fo restillingens Clou, o g i 2den Act paa Bag tæppet saas Sophie Amalien­ b o r g Slot, de r tænk tes som Musernes Sæde, og endelig i S lu tn ing sacten blev man Vidne til en Fo rsam ling af G u ­ der, de r fo rherligede Majestæten, o g tilsidst fø r Tæ p p e t faldt, s te g til H immels paa en Sky unde r Leveraab fo r Kongen o g hele det kongelige Arvehus, medens P auk e rn e c g T r om p e te r n e skraldede fra Orchestret. T ex ten , som skyldtes den slesvigske P ræ ste søn Bur- chard, havde næppe g jo rt Lykke nutildags, men den hen