AmagersHistorie_III
3 i i paa følgende Maade: Saasnart et Skib observeredes grund- stødt eller flagede for »Sjou«, gik der øjeblikkelig Bud til Fogden og Byforstanderne, medens Havnefogden beordrede først Byens Baad og derefter andre Skibe og Baade til at gøre klar. Bytjeneren sendtes rundt i Byen, tudende i sit Horn og raabende t il Sk i b s ! Mens Byens Baad forlængst var paa Vej til Skibet med en af Byens Mænd til at underhandle med Skipperen, var Byskriveren mødt i Havnelokalet, hvor Folk strømmede til for at lade sig skrive, enten som personlige Deltagere i Sjouen, eller som Skippere paa de Fartøjer, der kunde blive Brug for, og ved Signal fra Skibet kaldtes til Bjergningsstedet. Kort sagt: der blev Liv og Røre i Byen, ja i Hollænderbyen med, thi ogsaa her tog man længe Del i Byttet; og Folk fra Dragør, som havde Arbejde hos Bøn derne, kastede Værktøjet, da de personlig maatte melde sig ved Protokollen for at faa Part i Delingen, naar den ventede Sum en Gang kom til Udbetaling. A k k o r d s l u t n i n g om Bjergning maatte efter Vedtægten indgaas af den, der først kom ombord i det grundstødte Skib, paa alle Bjergeres Vegne. Men efter Vedtægten af 1732 skulde den Baad, der sejlede ud til Skibet, have en af Byens 4 Mænd med til at slutte Akkord, og kunde dette ikke lade sig gøre, eller hvis Skipperen selv kom iland, skulde det straks gives de 4 Mænd og Fogden tilkende, for at de kunde handle paa Byens Vegne. Det var ofte ret vanskeligt at enes om Bjerge lønnen, der for det meste bestod i Andel baade i Ladningen og Skibet, indtil en Trediedel af Værdien. 1748 paadømtes ved Amtsretten en Bjergningssag, hvor en Fjerdedel af Lad ningens og Skibets Værdi kendtes for ret og billig Bjergeløn. 1755 ses bjerget i Land paa Dragør 2188 Tdr. vaad Hvede som Byens Part. Samme Aar førtes Proces om et trælastet Skib, der stod paa Bredegrunden, hvor Bjergerne ikke vilde assistere. Der var sluttet Akkord om en Trediedel af Skibets og Ladningens Værdi, 1000 Rdlr., men Bjergerne vilde ikke tage fat paa Arbejdet. Skipperen maatte gennem sin Mægler Car l Wi l d e r lade nedlægge Paabud ved Kongens Foged om at yde ham Hjælp efter Forordningen af 1705. Amtsfor valteren og Schouten nedlagde Paabudet, og Dragørboerne tog ogsaa fat paa Bjergningen, men var ret umedgørlige. Senere
Made with FlippingBook