AmagersHistorie_II
55 Der haves nogle enkelte Fæstebreve fra i. Halvdel af det 1 6. Aarhundrede, som viser os, at mange af de Gaarde, der var opsagte for at gøre Plads for Hollænderne, atter blev givne til danske Bønder; men Brevene meddeler os saa at sige ingen Oplysninger udover Fæsternes Navne. 1526 fik Jen s K am e rsuend Livsbrev paa en Gaard i Sundbyøster (mulig den saakaldte »Dyvekes Gaard«, der vistnok fra hin Tid har tjent som et Sted, hvor Hoffet tog ind, naar det holdt Jagter paa Amager). 1529 fik Christiern V end e lbo e Brev paa en Gaard i Sundbyøster. Samme Aar fik L a r s P e rssen og Søn, F ran s L a s sen ; O luf Hansen og Søn, H ans O issen to Gaarde i Sundbyvester; A nde rs Ibsszenn og Seu e rin Persszen to Gaarde i Viffuerup. 1548 fik Hen rik Ko l t e rmann og Hustru en Gaard i Sundbyøster, samt »en øde Jord« i Sundbyvester, »fri og kvit«, imod at holde Gaarden ved Hævd, være Kongen tro og staa til Lensmandens Tjeneste1). Det ses ikke, hvori denne Tjeneste har bestaaet; mulig har han været Ridefoged eller Retsbetjent paa Øen. Og det er ikke usandsynligt, at Gaarden er den samme som Jens Kamersuend havde, nemlig den, der senere kaldes »Før- stergaarden« eller »Svaneleje« og benyttedes som Jagtgaard. Hvormeget der paa den Tid gaves i Fæstemaal ses ikke. Hvad der i Almindelighed svaredes af en Gaard paa omkring 100 Tdr. L. Ager, Eng og Fælled var 2 Pund B y g 2), 1 å 2 Tdr. Havre, 1 Gaas og 4 Høns i Landgilde, foruden Gæsteri- afgift og Tiende, hvis samlede Værdi antagelig kunde udgøre et lignende Beløb som Landgilden. Desuden skulde Fæsteren gøre Hoveriarbejde til Kronens Ladegaard, regnet til en Plov dag eller Spanddag ugentlig. I Ekstraskat svaredes i Reglen en Daler aarlig. I St edsmaa l , som Fæstemaalet senere hed, gaves i det følgende Aarh. paa Amager af en Gaardpart eller en alminde lig Gaard 5 til 20 Dir. og for et Hus indtil 4 Dir. eftersom Bygninger og Besætning var i daarlig eller god Stand. I Fem-
9 Bilag V. VIII-X II og X IX . 2) Et Pund var 24 Skpr.
Made with FlippingBook