AmagersHistorie_II

III. DE DANSKE AMAGERE E F T E R H O L L Æ N D E R N E S I N D F Ø R E L S E . 1. Erhvervsforhold.

Kronens Fæstere. — Fæste- og Steasmaal. — Kongens Beskyttelsesbrev . — Saltholmsrettigheden. — Paavirk- ning a f Hollænderne: Aalejiskeriet; Hesteudførselen; Torve- ■ handelen; Arvedeling. — Økonomisk Stilling og Jord for­ delingen. — Kronens Ludegaard. — Større Gaarde: Viberup; Raagaard; Skelgaarde; Førstergaarden. — Byernes Beboelse og Erhvervsforhold. I Modsætning til Hollænderne, der var Selvejere og raadede ganske over deres By, var de tilbageblevne danske Ama­ gere Kronens Fæstere , som kun besad en livsvarig Brugsret til deres Gaarde. Med Undtagelse af et Par Ejendomme, der var frigivne til Indtægt for Retsbetjentene, besad Kronen den egentlige Ejendomsmyndighed over samtlige Gaarde i det danske — Taarnby — Sogn. Beboerne fæstede Brugsretten, der som Regel gaves for Mandens og ofte tillige for Hu­ struens Levetid. Der haves ogsaa Exempler paa, at Livsbreve gaves for Fader og Søn eller for Moder og Søn, saa længe de levede og svarede den almindelige Afgift. Naar Fæsteren døde, skulde Fæstet fornyes. Det overgik da gærne til en Søn eller Svigersøn, naar en saadan fandtes, imod at denne sva­ rede Fæstemaal, en Indfæstningssum, en Gang for alle; ellers gaves Ejendommen i Fæste til en fremmed Bruger.