AmagersHistorie_II

43 derom giver Kilderne os ingen Oplysning; men det er sand­ synligt, at det Billede af en Kirke, som findes i Amagerlands Segl af 1648, er en nogenlunde troværdig Gengivelse af den (se senere). Der er maaske benyttet lidt mere Staffage, end der i Virkeligheden var. Det lave Taarn og korte Spir synes stemmende med senere Forhold, idet Spiret eller Fløjen ved Ombygningen 17 3 1 — herom senere — blev forhøjet. Mur­ kronerne paa Taarnets Overkanter og Kronen paa det mindre Spir midt over Skibet virke lidt søgte og kunne tyde paa at være en Tilsætning, et Symbol paa, at det var »Kronens Amagere«, der anvendte Kirken til deres Vaaben. — Under Svenskekrigen (1658) led denne Kirke atter Brandskade og Ødelæggelse, saa Kommunen igen maatte bygge den op, hvad man først 17 3 1 naaede at blive fuldt færdig med. Samtidig fik den en betydelig Udvidelse. En stor Del af Murene, saa- vel i Taarnet som i Skibet, er Kalksten, efter al Rimelighed fra Saltholmen. Præsteembedet , hvortil Kongen havde Kaldsret, fra Begyn­ delsen af vistnok efter Indstilling af Sognet, besattes gerne med en plattysk Præst. Den første Præst har Hollænderne sikkert ført med hertil; men senere kaldtes Præsterne hertil fra Holsten. Vi finde nævnt følgende »tyske« Præster, af hvilke de 6 første synes indførte: 1555 Samuel Meiger (fra Rendsburg). 1584 P er Persen (Holsatus). 1594 Niels Lauritzen (Bovpagus, Holsatus; fra Bov v. Flens- borg). 1608 og 10 Nicolaus Kroger. 1612-—40 Mag. Hinrich Erhard (Mansfeld?) — (fra Osna- briich). 1640—78 Mag. Jørgen Piarder (fra Brunsbuttel). 1678—95 Thomas Jørgensen Harder (Søn af forn.; Kapellan fra 1669). 1695— 1735 Mag. Jacob Aiidersen Hummer (Kap. fra 169 1; til 93 tillige Kap. ved Holmens Kirke. Gift med Christiane Charlotte Bircherod.). Den senere Deling af Embedet i et dansk og tysk Pastorat,