AmagersHistorie_II

37 været Skik og Brug, selv at vælge en Mand til at forestaa Schoutembedet1). Senere, under Christian d. 4., se vi, at Hol­ lænderne var bievne henviste til, i Stedet for deres gamle hollandske Statutter, som var meget mørke og uklare, at be­ nytte den sjællandske Lovbog og at fremføre deres Sager for Sjællands Landsthing som Overdomstol. 16 15 ansøgte de der­ for Kongen om, at maatte bruge den jydslce Lovbog og Re­ ces, hvad ogsaa tillodes dem, hvorhos de fremtidig maatte appellere deres Sager til Amtmanden paa Kjøbenhavns Slot og som videre Instans »for Os og Vore Rigens Raad skulde de svare og stande til Rette«2). Ogsaa efter, at Christian d. 5.s »Danske Lov« udkom, beholdt Hollænderne afvigende Be­ stemmelser paa flere Omraader, samt deres gamle Retter- gangsmaade. Retten holdtes sædvanlig fire Gange om Aaret, nemlig ved Nytaar, Paaske, Set. Hansdag og Mikkelsdag. Dersom Retten forlangtes sat paa andre Tider, maatte der erlægges 4 Rdlr. derfor. Der fortælles, at Schouten som Tegn paa sin Dommer­ værdighed førte en lang hvid Stok og at han ved Rettens Aabning i Guds, Kongens og Menighedens Navn med Kridt skrev tre Kors paa Bordet, som han atter slettede, naar Ret­ ten hævedes. Da der ikke er bevaret hverken Thingbøger eller Doku­ menter vedrørende denne Retsinstitution før Tiden omkring 1800, se vi os ikke istand til ad denne Vej at danne os noget Billede af Byens Liv og Sæder. Der findes derimod i Lens­ regnskaberne, som er bevarede lige fra Christian d. 4 .S Tid, ikke faa Indtægtsposter hidrørende fra Bødestraffe (Sagefald), idømte Beboerne, navnlig Lejermaalsbøder, o: Straffe for Sam­ leje udenfor Ægteskab og »Jomfru Krenkerj«. Bøden var i Almindelighed for bedrestillede Folk 12 Dir. af Manden og af Pigen 6 Dir. En formildende Omstændighed var det, naar han bag efter ægtede hende. Men hun maatte gaa i Kirken med løst Haar, Andre til ondt Exempel. En Husmand eller

x) Sæl. Tegn. 13. 179 og 15. 270. 2) Bilag X LI.